Det virker næsten banalt – og alligevel er manglen på stedsans stadig en udfordring visse steder i dansk byggeri. Stedet skal og må altid være en af de primære og fælles drivere, når vi udvikler projekter. Det vil gavne kvaliteten af det, vi skaber til glæde for både bygherrer, brugere og samfundet som helhed.
Bag ethvert projekt står altid en lang række parter, som gennem en periode har samarbejdet og bidraget til det enkelte projekt: Udviklere, investorer, rådgivere, specialister og myndigheder – og derudover er brugere og lokalsamfundet i det enkelte projekt selvsagt også vigtige interessenter.
Alle er interesseret i at skabe et godt projekt. Samtidig bringer vi også forskellige agendaer og succeskriterier til bordet: Arkitektonisk kvalitet, indtjening, byliv og miljø for bare at nævne nogle enkelte eksempler.
Men en af de vigtigste forudsætninger for at skabe et godt projekt er, at vi altid arbejder ud fra en fælles forståelse af det sted, vi bygger og udvikler. At vi går til stedet med en ydmyghed og respekt, så vi først og fremmest stiller os selv og hinanden spørgsmålene:
Hvad ville fungere godt lige præcis her?
Hvad har stedet brug for?
For når vi har det afsæt, tror jeg på, at vi ofte vil skabe projekter, som er arkitektonisk lydhør og velfungerende på alle parametre – økonomisk såvel som socialt. Ved at sikre en høj kvalitet i det, vi laver, vil vi også øge chancen for, at vi vil bevare og transformere frem for at rive ned og erstatte i fremtiden.
Det stedbundne projekt
Et godt eksempel på den stedbundne tilgang er CEBRAs boligprojekt, Æbeløen, i Aarhus – et projekt, som på mange måder er designet ud fra sine omgivelser. Æbeløen ligger midt i Aarhus’ historiske Øgade-kvarter og som nabo til Botanisk Have.
Æbeløen. Foto: Mikkel Frost
Æbeløen er i sit udtryk en ’arkitektonisk sampling’ og en nyfortolkning af den by, som omgiver projektet: Farvetoner, kviste, skrå tage og mursten for blot at nævne et par eksempler. Samtidig er Botanisk Haves blå og grønne landskabsrum trukket med ind i designet af projektets byrum. Æbeløen er - som resultat af en meget bevidst fornemmelse for det sted, det er opført – et projekt, som på én og samme tid både adskiller sig og passer ind, og som har vist sig at skabe værdi for både beboere, byen og bygherren.
Et andet eksempel er Skamlingsbanken Besøgscenter i Kolding – her har omgivelserne og de spektakulære istidslandskaber været de helt centrale retningsgivere for designet af bygningen, der – forklædt som en græsbeklædt bakke – integrerer sig nænsomt i landskabet og lader netop naturen fremstå som hovedattraktionen. Besøgscenteret bliver dermed, med sit design, en fejring af stedet og historien, hvilket var én af hovedvisionerne med projektet.
Skamlingsbanken Besøgscenter. Foto: Adam Mørk
Vi skal forstå hinandens succeskriterier bedre
Det virker banalt. Men alligevel er det min fornemmelse, når jeg ser på, hvordan der bygges og udvikles, at snakken om stedet og konteksten ikke altid har været prioriteret højt nok i begyndelsen af et projekt.
Hvis vi ikke har konteksten og stedets behov som det fælles afsæt, tror jeg, at vi nemt kan komme til at skabe projekter, som er arkitektonisk tonedøve i forhold til det sted, de ligger.
Jeg har arbejdet mange år i den danske byggebranche, og jeg har siddet med ved bordet som både grundejer i tæt samarbejde med investorer, som rådgiver og som myndighedsrepræsentant. Jeg har fuld forståelse for de business cases og prioriteter, som fx økonomi, der også er vigtige drivere i et projekt – det må bare ikke være den eneste driver.
Omvendt er jeg overbevist om, at vi ved at have stedet som fælles afsæt – og derudover ved at blive bedre til at anerkende og forstå hinandens succeskriterier i projektudviklingen – kan skabe den bedste arkitektur; både for dem vi bygger for og til. Og det vil i sidste ende gavne os alle sammen.
Klummen er skrevet af Lisbeth Nørskov, Copenhagen Director hos CEBRA.
Byens Klumme er udtryk for forfatterens egen holdning.
Portrætoto: Laura Stamer
