Udgivet d. 13. april 2021
Kender du følelsen af, at du godt kunne bruge tiden på arbejdet bedre og mere effektivt?
I en verden hvor mails, massevis af møder, dårlige vaner og ineffektive arbejdsgange dag efter dag stjæler vores vigtigste ressource, nemlig tiden, er et fokus herpå essentielt for at skabe sunde, virksomheder med lykkelige medarbejdere.
Som leder og medarbejder kan du få et godt, sprudlende arbejdsliv med stor faglig succes - uden nødvendigvis at ofre frihed og familietid. På denne online briefing får du hjælp til metoder og struktur, der får dig til at nå mere på kortere tid.
Agenda:
10.00 – 10.20: Hvad gør du som virksomhed eller medarbejder, hvis du gerne vil omlægge og optimere måden, du arbejder på, allerede i dag? v. Pernille Garde, forfatter og rådgiver
10.20 – 10.40: Case - Molt Wengels praktiske erfaring med 4,5 dages arbejdsugen, Pomodoro og optimering af arbejdet. Hvilken forskel har det gjort for medarbejderne og forretningen som helhed? v. Anders Vestergaard Buch, Advokat, ph.d., Inspiration & Innovation Lead
10.40 – 11.00: Dialog og spørgsmål
Om Pernille Garde:
Pernille er specialist i personlig og kollektiv effektivitet samt 4-dages arbejdsuge. Med stiftelsen af TAKE BACK TIME har Pernille sat sig i spidsen for en bevægelse, der vil knuse hamsterhjulet og give dig tiden tilbage. Pernille har mere end 15 års erfaring som leder i både offentlige og private organisationer, og er derudover forfatter, foredragsholder og rådgiver for en række organisationer og virksomheder. Pernille har blandt andet udgivet bogen "Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige" i 2019, som i 2020 udkom på engelsk under titlen “The Secret of The Four Day Work Week”. I juni udkommer hendes næste bog ”Brænd Hamsterhjulet”, der er en guide til, hvordan man skaber de optimale rammer for fremtidens arbejdsplads.
Om Anders Vestergaard Buch:
Anders er advokat og Inspiration & Innovation Lead hos Molt Wengel. Han forsøger kontinuerligt at prikke til sine medarbejdere, så de og virksomheden bliver udfordret og udvikler sig. Det er ikke nok at være fagligt dygtig. Virksomhedskulturen skal give rum til at skabe innovative løsninger, hvor der kan afprøves nye arbejdsformer. Og medarbejderne skal have de optimale betingelser for at udfolde deres potentiale.
Dato og tid: Onsdag d. 5. maj 2021 kl. 10:00 til 11:00
Sted: Online briefing via Microsoft Teams
Pris: Gratis
Målgruppe: Virksomhedsledere og medarbejdere i byggebranchen