Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


31. marts 2022 

Vær med til at forme Byens Netværk
- deltag i arrangementsudvalg og bestyrelse

Byens Netværk er medlemmernes forening og drives i høj grad af jeres engagement. Vores organisation er sammensat af en bestyrelse, et arrangementsudvalg og et sekretariat.

Arrangementsudvalg
Arrangementsudvalget udpeges af sekretariatet og er sammensat af repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder, på tværs af brancher, der har lyst til at være med til at præge foreningens arrangementer. Pt. er der ca. 15 medlemmer af udvalget. Arrangementsudvalget er et aktivt udvalg med 4-5 årlige møder, hvor vi diskuterer og planlægger aktuelle og kommende arrangementer.

Vil du være med?
Har du lyst til at være aktiv i arrangementsudvalget, så kontakt Henriette Sofie Larsen på tlf. 2334 4601 eller hsl@byensnetvaerk.dk for at høre mere.

Bestyrelse
Bestyrelsen har det formelle ansvar for foreningen og består af op til 9 medlemmer og 2 suppleanter. Vi holder ca. 4 møder, en general­forsam­ling og et seminar om året. Suppleanter deltager ikke i det ”daglige” bestyrelsesarbej­de, men inddrages hvis et bestyrelsesmedlem træder ud i løbet af perioden.

Ved den årlige generalforsamling er ca. halvdelen af bestyrelsen på valg, ligesom suppleanterne er på valg hvert år.

Vores vedtægter betyder, at bestyrelsen skal sammensættes af et bredt udsnit af aktørerne i byens udvikling. Med andre ord skal bestyrelsen afspejle alsidigheden i Byens Netværk og vores mange forskellige medlemmer. Læs vedtægterne her.

Følgende er på valg i 2022:

Bestyrelsesmedlemmer:

  • Balder Johansen, Logik & Co. – villig til genvalg
  • Frederik Spanning, Cree Denmark – villig til genvalg
  • Torben Mauritzen, Aumento – villig til genvalg
  • Christian Hartmann, PensionDanmark – villig til genvalg
  • Thomas Bak, Fredsted Floors – villig til genvalg
  • Kathrine Brandt, Thing Brandt Landskab – på valg
  • Arne Høi, Det Kongelige Akademi – genopstiller ikke

Suppleanter:

  • Anne Pind, Det Kongelige Akademi – på valg
  • Asal Mohtashami, AIM – på valg
  • Anne-Mette Hjøllund, BARK Rådgivning – genopstiller ikke

Derudover består bestyrelsen af:

  • Henriette Cajar, SINUZ
  • Kirsten Anker Sørensen, Link Arkitektur
  • Mette Mogensen, Domea.dk

Hvordan kan du stille op?
Bestyrelsens medlemmer vælges på den årlige general­forsamling. Alle ansatte i vores medlemsvirksomheder kan stille op. Har du lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet, så kontakt direktør Henriette Sofie Larsen på tlf. 2334 4601 eller hsl@byensnetvaerk.dk eller bestyrelsesformand Henriette Cajar på tlf. 2210 4206 eller hc@sinuz.dk

Præsentation og foto sendes til Henriette Sofie Larsen.

Af hensyn til vedtægternes bestemmelser om bestyrelsens alsidighed indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen et bud på den kommende bestyrelses sammensætning.

Hvis du ønsker at stille op - men ikke indstilles af bestyrelsen - kan du stadig stille op på selve generalforsamlingen. Hvis du vælger dette, vil vi gerne på forhånd have en kort præsentation af dig og et foto, så vi kan gøre opmærksom på dit kandidatur ved indkaldelse til generalforsamlingen. Vi hører gerne fra dig senest den 12. april 2022.

Lad os sammen gøre Byens Netværk til Byens bedste Netværk.

Med venlig hilsen 

Henriette Sofie Larsen
og resten af team Byens Netværk

 

 

Månedens profil

I ORCA — Realisation of Circular Landscape Architecture er cirkularitet, kombineret med et omfattende kendskab til landskabsarkitektur, bymiljøer, biodiversitet og social innovation, kernen i alt, hvad vi foretager os. Vores mål er at blive frontløbere inden for cirkulær landskabsarkitektur og genbrug af materialer gennem innovation, implementering og videndeling. Læs mere i Månedens Profil her.


Byens Klumme

At tage sig tiden til at lytte til et sted

Har tid og sted noget at gøre med klimakrisen? Det mener vi i innovationsbureauet NXT. Med vores metode Stedets Væsen søger vi bl.a. at gøre renoveringsprojekter af bygninger og bydele mere klimaambitiøse ved at stille spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi giver os tid til at lytte til et sted, før vi udvikler det?
Læs Byens Klumme skrevet af Madeleine Kate McGowan, kunstner, Stedets Væsen hos NXT.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Inger Haarup Borchmann, partner i Grandville. Læs bl.a. hvad hun mener driver god byudvikling, og hvad der optager hende og Grandville i arbejdet med byens og branchens udvikling. Læs med her.


Kommende arrangementer

Forårskur København 2022​, 1. april - udsolgt
Vi går mod lysere tider og glæder os til at samle og spire hele branchen, når vi for første gang i vores historie inviterer til kur i foråret. Vores forårskur finder sted i et af byens nye grønne byrum, BaneGaarden, hvor der er både jordnært og højt til himlen.


Ordrupgaard med Snøhetta, 6. april - venteliste
Kom på et unikt besøg på kunstmuseet Ordrupgaard med Aase Kari Mortensen, arkitekt fra Snøhetta, til et indblik i de kreative og til tider komplekse processer, der ligger bag tilblivelsen af Ordrupgaards nyeste tilbygning.


www.byens-netvaerk.dk

Trælasten – Aarhus’ bæredygtige bydel​, 20. april
Engang var området kendt for træ, byggematerialer og industri. Nu er trælastgrunden ved Daugbjergvej i Aarhus under omdannelse. Kom med og hør om udviklingsplanerne og de høje bæredygtige ambitioner for den nye bydel.


Studietur til Færøerne, 26.- 30. april 2022 - venteliste
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne.


Byen vågner: Biodiversitet - hvad, hvorfor og hvordan?, 25. april - ONLINE
Få et morgen-boost inspiration og faglige input, når vi bliver klogere på biodiversitet og dets betydning for vores byer og bygninger. Oplæg og cases ved SLA og Henning Larsen.


Værkstedsbesøg - upcycling i Nordhavn (II), 27. april
A:GAIN er leverandør af upcyclede byggematerialer og -produkter. Vi besøger virksomheden i deres kontor og showroom i Nordhavn og bliver klogere på, hvad upcycling er og kan gøre for byggeriets udvikling og hører om konkrete produkter og projekter.


Svanen - cirkulært børnehus, 4. maj
I Gladsaxe Kommune har man revet en gammel skole ned for at genbruge materialerne til et nyt og svanemærket børnehus. Vi tager på byggepladsbesøg og hører om opførelsen af verdens første cirkulære børnehus.


Forårskur Aarhus 2022, 6. maj
Vores nytårskur bliver til en forårskur! Tag med til den jyske hovedstad, hvor vi glæder os til at samle branchen til en sjov og festlig aften på Restaurant Malt midt i den historiske Ceres By. 


Building Green Aarhus: Social sammenhængskraft i Sydhavnen, 15. juni
Byens Netværk går på scenen på Building Green i Aarhus med en debat om social bæredygtighed og sammenhængskraft - med særligt fokus på Sydhavnskvarteret i Aarhus.

 


Afholdte arrangementer

Bikubenfonden - nyt community i byen
 Fotoreportage


www.byens-netvaerk.dk

Værkstedsbesøg hos A:GAIN - Upcycling i Nordhavn​
 Fotoreportage


Værkstedsbesøg - funktionskunst og læringsrum. Med Rune Fjord Studio og 10 Tons
 Fotoreportage


Byens Podcast

Byens Podcast - lytter du til byen?
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på temaer og tendenser, der optager byggebranchen her og nu. Podcasten tager temperaturen på samarbejdet mellem byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Find alle vores Byens Podcasts her


Nyheder fra medlemmerne

Green Building Council Denmark afholder LCA grundkursus, 3.-11. maj
Kurset henvender sig til alle, der ikke tidligere har beskæftiget sig med LCA (LIfe Cycle Assessment) og ønsker en grundlæggende forståelse for emnet og praktisk anvendelse i byggeriet.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link