Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


30. november

Hvordan kan vi – med inspiration fra naturen – udvikle vores organisationer og samarbejdskulturer, så vi ud fra et mere regenerativt tankesæt giver mere end vi tager? I en ny udgave af Byens Podcast stiller vi skarpt på principperne bag det regenerative ledelsesparadigme, som synes at fylde i flere og flere af tidens dagsordner. Men hvad er det egentlig? Og hvor kan det rykke os hen som organisationer, ledere og medarbejdere? Vi har spurgt en biolog, en arkitekt og en byudvikler. Lyt til Byens Podcast om Regenerativ Ledelse - hvad kan vi lære af naturen? 

Fik du ikke hørt sidste uges podcast om de svære sværdslag i klimadebatten, kan vi med Lone Feifer fra VELUX' ord anbefale den her: "Tak til Byens Netværk for at fange den grønne tråd i de seneste ugers LinkedIn Blockbuster og samle de stærke frontkrigere Anne Katrine Harders, Kasper Benjamin Reimer og Søren Nielsen om et podcastbord. [...] Det er tydeligt, at de sætter sig foran og over de lavtflyvende argumenter og stød under bæltestedet, har respekt for hinanden, og går efter sagen og klimabolden". Find og hør podcasten: Er klimadebatten kørt af sporet? 
 

På Vognmagergade ligger KVUC – Københavns Voksenundervisningscenter – i en historisk bygning fra 1912. Den tidligere kontorbygning har gennem de senere år undergået en transformation til skole, men manglet et stort rum, hvor alle kan samles. Dét er nu kommet til med en ny studie- og samlingssal, der i sit visuelle udtryk kan (mod)spejle bygningens imponerende ydre og samtidig danne nye rammer om fællesskabet i det gamle hus. Vi besøger KVUCs nye aula med arkitekt Michael Laungaard, LAARK, og hører om den arkitektoniske vision bag og om, hvordan transformation er med til at skabe referencer til bygningers historie og identitet.

Sidst men ikke mindst skal vi byde velkommen til endnu et nyt medlem, nemlig Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S. Vi glæder os til at møde jer på vores kommende arrangementer. 

Med venlig hilsen
Byens Netværk 

 

 

Månedens profil

Fredsted Studio specialiserer sig i at designe eksklusive overfladeløsninger i træ og sten til både indendørs og udendørs brug. Vores kollektioner emmer af et stort udvalg usædvanlige overflader, nøjsomt håndværk og skræddersyede designløsninger. Ud over vores egne kvalitetskollektioner samarbejder vi med nøje udvalgte interiør- og eksteriørbrands, der præsenteres i vores kreative studio - Fredsted Space. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Evolutionen bevæger sig fremad - ressourcerne kører i ring
Den menneskelige population er for øjeblikket i gang med at gøre sig en større kollektiv erkendelse, der peger fremad men i høj grad også bagud. Vi er ved at opdage - med lige dele gru og skam - at det er umuligt at komme frem til et ægte bæredygtigt menneskesamfund blot ved at skrue lidt på knapperne og reducere forurening og naturødelæggelse. Læs Byens Klumme af Kristine Kjørup Rasmussen, Biodiversitetsudvikler, Biolog, Ph.d., OIKO. 


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Søren Tscherning, Adm. direktør og ejerleder i Tscherning A/S har fået overdraget Byens Stafet med et spørgsmål om virksomhedens ambitioner for den grønne agenda og om genbrug og upcycling i byggeriet. Læs svaret i Byens Stafet - og se også til hvem og med hvilket nyt spørgsmål, medlemsstafetten er sendt videre.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Regenerativ Ledelse
Byens Podcast stiller skarpt på principperne bag det regenerative ledelsesparadigme. Hvad er det egentlig? Og hvor kan det rykke os hen som organisationer, ledere og medarbejdere? Vi har spurgt en fremtidsforsker, en biolog, en arkitekt og en byudvikler. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Er klimadebatten kørt af sporet?
Byens Podcast tager temperaturen på klimadebatten, og hvordan den udfolder sig i den danske byggebranche. Det sker i halen på en skarp debat på LinkedIn og i Byrummonitor, der for nylig bragte sindene i kog hos mange af dem, der læste med. Lyt med her


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Hvordan transformerer vi byerne?
Hvad skal der til for, at vi for alvor får sat skub i transformationen? Vi dykker ned i mulighederne og de store potentialer, der ligger i at få øje på det skønne i det uskønne. Lyt med her


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


Thoravej 29 - bygningen der genanvender sig selv, 12. december - venteliste
Tag med på byggepladsbesøg i Nordvest, hvor en industribygning er ved at blive transformeret til et kreativt 'community', og hvor genanvendelighed spiller en afgørende rolle i projektet. 


EUROPAPLADS i Aarhus, 13. december
Før de nye lejere flytter ind, besøger vi det nye kontorhus på den centrale Europaplads. Byggeriets 8 etager står med et todelt facadeudtryk, hvor den nederste er beklædt med natursten, mens den øverste har et let udtryk i glas og aluminium. 

 


Nytårskur København, 5. januar
Vi glæder os til at markere begyndelsen af 2024 sammen med Byens bedste Netværk. Årets nytårskur finder sted fredag den 5. januar hos Food Space i Den Grønne Kødby på Vesterbro i København.

 


Lyd og akustik i Nordhavn med Akuart, Rumpistol og Kalaha, 24. januar

Hvad er en god lydoplevelse og kan en bydel have sin egen lyd?
Kom med når vi blive klogere på lyd og akustik med Akuart og kunstneren Jens B. Christiansen aka Rumpistol.


Nytårskur i Aarhus, 26. januar
Kom med, når Byens Netværk og Henning Larsen Architects inviterer til Nytårskur med nye udsigter på havnen i Aarhus. Vi starter på toppen af det nye udsigtspunkt, Aarhus Øje i Lighthouse, og fortsætter med tapas, musik og netværk i Shippinghuset, hvor den lokale afdeling af Henning Larsen holder til. ​


Transformation af KVUC - ny aula​, 31. januar
I transformationen fra kontor- til skolebygning har KVUC på Vognmagergade manglet en stor samlingssal. Den er nu kommet til. Se og hør om de arkitektoniske visioner bag KVUCs nye aula, der forbinder bygningens historie med nutidens behov.

 


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link