Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


29. september 2021

Selv om vi næsten ikke tør sige det højt, så har vi nu haft en sommer og ser ind i et efterår med en frekvens af arrangementer "helt som vi plejer". Og i de næste måneder kan du glæde dig til spændende debatter i Byens Saloner, et besøg til et kommende museum for klassiske biler og et kig ind i et smukt nyt byhus i Ny Østergade - ud over alt det, som vi allerede har i kalenderen.  

I næste uge er der f.eks. to meget forskellige arrangementer på programmet:

Onsdag kan du se Helhedsrenoveringen af Friluftsskolen på Amager. Skolen er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, opført i 1938 og var en heldagsskole for svagelige børn. I dag er skolen fredet og har været igennem en helhedsrenovering med fokus på de oprindelige idéer om fokus på ude- og inderum samt lys og frisk luft. Vi tager ud og ser det flotte resultat.

Torsdag kan du opleve ”Usynlige Stier” i Sigynsgade-kvarteret på ydre Nørrebro, når vi går en tur i området og hører om kunstprojektet ’Usynlige Stier’, der skal bidrage til et bedre fællesskab i udsatte boligområder ved at skabe kunst i et samspil mellem beboere og professionelle kunstnere.  

Vi skal også byde stort velkommen til to nye medlemmer: MMAKE Ingeniører og Bygningskonstruktører ApS og KART Rådgivende Ingeniører ApS. Vi glæder os til at se jer på kommende arrangementer.

KART Rådgivende Ingeniører kan du også blive klogere på i Månedens Profil. Her kan du læse mere om deres ydelser og se eksempler på nogle af deres igangværende og for nyligt afsluttede projekter. Læs mere her.

Med venlig hilsen

Byens Netværk 

 

 

Månedens profil

KART Rådgivende Ingeniører søger aktivt at forbedre den danske byggemasse og lave løsninger, som kan anvendes globalt. Vi yder rådgivning til både erhverv, private og det offentlige og skaber værdi ved at gennemtænke projektet inden start, så resultatet har den rette balance mellem kvalitet, miljø og økonomi. Læs mere her.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Kære Kaare

Seks borgmestre kom på konferencen Byggebranchen ser grønt! med budskaber fra kommunerne til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek. Baggrunden er de skærpede klimakrav til byggeriet i den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri, der blandt andet skal udmøntes i kommunerne.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Lisbet Michaelsen, bæredygtighedskoordinator hos DTU, Campus Service, der bl.a. er optaget af at skabe en forandringsproces med DTU's drifts- og økonomisektioner med fokus på bæredygtighed og en hackathon for studerende, der skal gøre DTU bedre ift. genbrug, genanvendelse og cirkulær tænkning. Læs med her


Kommende arrangementer

Helhedsrenovering af Friluftsskolen, 6. oktober
Friluftsskolen på Amager har været igennem en helhedsrenovering, hvor den oprindelige idé om ude- og inderum samt sikring af lys og frisk luft er bevaret og styrket. Vi tager ud og ser det flotte resultat og hører om de valgte løsninger.   

 


"Usynlige Stier" – kunst og kultur i udsatte boligområder, 7. oktober
Vi besøger Sigynsgade-kvarteret og det samskabelsesbaserede kunstprojekt "Usynlige Stier" for at blive klogere på, hvordan kunst kan bidrage til et bedre fællesskab i udsatte boligområder.


Læringshuset Nærheden - fremtidens skole, 14. oktober
Vi tager turen tiI den nye bydel Nærheden mellem Høje-Taastrup og Hedehusene for at se og høre om fremtidens skole i fremtidens forstad. Læringshuset Nærheden er en helt ny måde at bygge skole på og er designet til fremtidens undervisning.


Nyboder – restaurering og modernisering, 26. oktober - venteliste
Tag med når vi besøger Nyboder og ser og hører om restaureringen og moderniseringen af de kulturhistoriske gule stokke, der er del af den danske arkitekturarv.


Erichsens Palæ - Danske Bank hovedsæde, 2. november - venteliste
Ud mod Kgs. Nytorv ligger det smukke og fredede Erichsens Palæ, der huser Danske Banks hovedkvarter. Kom med bag facaden og oplev et fornemt udsnit af dansk bygningskunst.


Arkitektskolen Aarhus – arkitektur for arkitekter, 3. november
Hvordan ser en arkitektskole ud, når den er tegnet af arkitekter til arkitekter? Vi besøger Aarhus’ nye arkitektskole, der er den første nytegnede arkitektskole, der nogensinde er blevet bygget i Danmark, og hører om stedets visioner og arkitektur.


Erichsens Palæ - Danske Bank hovedsæde (II), 7. december - venteliste
Ud mod Kgs. Nytorv ligger det smukke og fredede Erichsens Palæ, der huser Danske Banks hovedkvarter. Kom med bag facaden og oplev et fornemt udsnit af dansk bygningskunst.


Studietur til Færøerne, 26.- 30. april 2022 - venteliste
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne.


Byens Podcast

Byens Podcast - lytter du til byen?
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på temaer og tendenser, der optager byggebranchen her og nu. Podcasten tager temperaturen på samarbejdet mellem byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Find alle vores Byens Podcasts her


Nyheder fra andre netværk

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

GBC-event: Nordic webinar om cirkulær økonomi i det byggede miljø, 30. september
Bliv introduceret til cirkulær økonomi i byggebranchen og de muligheder og udfordringer, der præsenterer sig i den forbindelse. 


www.byens-netvaerk.dk

Seminar: Mobilitet i den CO2-neutrale by, 7. oktober
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) inviterer til seminar om mobilitet i den CO2-neutrale by med fokus på, at nye mål for at skabe en bæredygtig byudvikling, sætter helt nye krav til byplanlægning og byudvikling.


www.byens-netvaerk.dk

Nordisk træbyskonference i Helsingør, 11.-12. november
Invitation til Nordisk træbyskonference i Helsingør den 11.-12. november med temaet: Holdbare byer og bygninger af TRÆ – i Norden. Få to dage med alt om, hvad træbygninger og byområder med træ kan i forhold til bæredygtighed, identitet og udvikling.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link