Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


24. marts 2022 

Om en uge, den 1. april, samler vi netværket til Forårskur i København i det grønne byrum BaneGaarden midt i den vilde natur på Otto Busses Vej. Er du ikke allerede tilmeldt, så er der stadig få ledige pladser til dig og dine kolleger. Var du tilmeldt nytårskuren, som var planlagt i januar, så bemærk at du ikke automatisk er tilmeldt forårskuren, men at vi skal have din tilmelding på ny. Vi glæder os til at se jer!

Der er også grønne byrum og natur på programmet i Byen vågner: Biodiversitet. Her bliver vi klogere på, hvordan biodiversitet kan designes med ambitionen om at løfte kvaliteten i vores omgivelser, og hvorfor biodiversitet er vigtigt, når vi skal udvikle fremtidens byer og byggerier. Det foregår online med oplæg og cases fra SLA og Henning Larsen.

Og så skal sættes et stort kryds i kalenderen den 19. maj, hvor vi - sammen med Byggesocietetet - igen i år inviterer til konferencen Byggebranchen ser grønt. Vi er i fuld gang med at planlægge programmet med nye spændende keynotes, oplæg og paneldebatter, der kaster lys over byggebranchen og den grønne omstilling. Program og tilmelding følger inden for de kommende uger.

Du kan også sætte kryds i kalenderen den 17. juni, hvor vi tager på 1-dagstur til Folkemødet. Her kan du sammen med dine netværkskolleger opleve stemningen og ikke mindst nogle af de mange debatter og events på årets Folkemøde i Allinge. Igen i år er Byens Netværk medarrangør af en debat på scenen ved BLs Dome, hvor programvært og journalist Sara Bro sammen med et panel af politikere og centrale profiler fra byggebranchen tager os gennem nogle af byggeriets dilemmaer. Også det kommer der mere om snarest. 

Så masser af krydser i kalenderen - både i København, Aarhus og Allinge.

Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

I ORCA — Realisation of Circular Landscape Architecture er cirkularitet, kombineret med et omfattende kendskab til landskabsarkitektur, bymiljøer, biodiversitet og social innovation, kernen i alt, hvad vi foretager os. Vores mål er at blive frontløbere inden for cirkulær landskabsarkitektur og genbrug af materialer gennem innovation, implementering og videndeling. Læs mere i Månedens Profil her.


Byens Klumme

At tage sig tiden til at lytte til et sted

Har tid og sted noget at gøre med klimakrisen? Det mener vi i innovationsbureauet NXT. Med vores metode Stedets Væsen søger vi bl.a. at gøre renoveringsprojekter af bygninger og bydele mere klimaambitiøse ved at stille spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi giver os tid til at lytte til et sted, før vi udvikler det?
Læs Byens Klumme skrevet af Madeleine Kate McGowan, kunstner, Stedets Væsen hos NXT.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Inger Haarup Borchmann, partner i Grandville. Læs bl.a. hvad hun mener driver god byudvikling, og hvad der optager hende og Grandville i arbejdet med byens og branchens udvikling. Læs med her.


Kommende arrangementer

Forårskur København 2022​, 1. april
Vi går mod lysere tider og glæder os til at samle og spire hele branchen, når vi for første gang i vores historie inviterer til kur i foråret. Vores forårskur finder sted i et af byens nye grønne byrum, BaneGaarden, hvor der er både jordnært og højt til himlen.


Ordrupgaard med Snøhetta, 6. april - venteliste
Kom på et unikt besøg på kunstmuseet Ordrupgaard med Aase Kari Mortensen, arkitekt fra Snøhetta, til et indblik i de kreative og til tider komplekse processer, der ligger bag tilblivelsen af Ordrupgaards nyeste tilbygning.


www.byens-netvaerk.dk

Trælasten – Aarhus’ bæredygtige bydel​, 20. april
Engang var området kendt for træ, byggematerialer og industri. Nu er trælastgrunden ved Daugbjergvej i Aarhus under omdannelse. Kom med og hør om udviklingsplanerne og de høje bæredygtige ambitioner for den nye bydel.


Studietur til Færøerne, 26.- 30. april 2022 - venteliste
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne.


Byen vågner: Biodiversitet - hvad, hvorfor og hvordan?, 25. april - ONLINE
Få et morgen-boost inspiration og faglige input, når vi bliver klogere på biodiversitet og dets betydning for vores byer og bygninger. Oplæg og cases ved SLA og Henning Larsen.


Værkstedsbesøg - upcycling i Nordhavn (II), 27. april
A:GAIN er leverandør af upcyclede byggematerialer og -produkter. Vi besøger virksomheden i deres kontor og showroom i Nordhavn og bliver klogere på, hvad upcycling er og kan gøre for byggeriets udvikling og hører om konkrete produkter og projekter.


Svanen - cirkulært børnehus, 4. maj
I Gladsaxe Kommune har man revet en gammel skole ned for at genbruge materialerne til et nyt og svanemærket børnehus. Vi tager på byggepladsbesøg og hører om opførelsen af verdens første cirkulære børnehus.


Forårskur Aarhus 2022, 6. maj
Vores nytårskur bliver til en forårskur! Tag med til den jyske hovedstad, hvor vi glæder os til at samle branchen til en sjov og festlig aften på Restaurant Malt midt i den historiske Ceres By. 


Building Green Aarhus: Social sammenhængskraft i Sydhavnen, 15. juni
Byens Netværk går på scenen på Building Green i Aarhus med en debat om social bæredygtighed og sammenhængskraft - med særligt fokus på Sydhavnskvarteret i Aarhus.

 


Afholdte arrangementer

www.byens-netvaerk.dk

Værkstedsbesøg hos A:GAIN - Upcycling i Nordhavn​
 Fotoreportage


Værkstedsbesøg - funktionskunst og læringsrum. Med Rune Fjord Studio og 10 Tons
 Fotoreportage


Byens Podcast

Byens Podcast - lytter du til byen?
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på temaer og tendenser, der optager byggebranchen her og nu. Podcasten tager temperaturen på samarbejdet mellem byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Find alle vores Byens Podcasts her


Nyheder fra medlemmerne

www.byens-netvaerk.dk

Morgenevent om bæredygtig renovering, 30. marts
Hvorfor starter bæredygtig renovering med en vedligeholdelsesplan? Og hvordan kan digitalisering bidrage til flere bæredygtige renoveringsprojekter? Kom med når Peter Jahn & Partnere inviterer til morgenevent. Læs mere her.


Green Building Council Denmark afholder LCA grundkursus, 3.-11. maj
Kurset henvender sig til alle, der ikke tidligere har beskæftiget sig med LCA (LIfe Cycle Assessment) og ønsker en grundlæggende forståelse for emnet og praktisk anvendelse i byggeriet.


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Louisiana Lecture: PETER COOK, 30. marts
Arkitekt David Garcia, tidligere PhD studerende hos Peter Cook på Bartlett School of Architecture, giver et indblik i den omfattende betydning, Cook har haft i sit mangeårige virke som arkitekt. Medlemmer af Byens Netværk får fri entré til museet i forbindelse med pladsreservation til denne Lecture.
Læs mere her.


www.byens-netvaerk.dk

Prisoverrækkelse af Den Danske Lyspris 2021, 24. marts 
Vær med, når vinderen af Den Danske Lyspris 2021 kåres ved et festligt arrangement den 24. marts 2022 i Kuglegården på Holmen i København. Fem spændende projekter kæmper om prisen, hver med deres unikke særpræg.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link