Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


18. januar

I Byens Netværk tror vi på, at møder mellem mennesker er essentielle for at mindske fordomme og øge forståelse. Dét er, hvad vi arbejder for, når vi samler jer på tværs af virksomheder, fag og holdninger for at fordre (bedre) dialog og sammenhængskraft i branchen. 

Også den socialøkonomiske virksomhed Gadens Stemmer faciliterer møder mellem mennesker for at mindske fordomme og øge forståelse på tværs af samfundskel. Tag med på byvandring med Gadens Stemmer og få en ærlig og barsk fortælling fra kanten af samfundet og et liv med sociale udfordringer som hjemløshed, misbrug, kriminalitet og prostitution. Men også om vejen ud af samfundets skyggeside. 

Møder mellem mennsker, fagligheder og holdninger er der også masser af, når bygge- og ejendomsbranchen mødes på Mipim i Cannes. Skal du deltage, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og vær med, når vi inviterer til:

Mipim Kickoff 2024 den 29. februar kl. 16:30-18:00 i Bloxhub, Fæstningens Materialgård. Mød andre danske Mipim-deltagere fra branchen og hør, hvad det danske program byder på.

Sunset Lounge den 11. marts kl.18:00 - 20:00. Vær med til at kickstarte Mipim-ugen med et par hyggelige netværkstimer på croisetten i Cannes.

Kaffe-Rendez-Vous den 13. marts kl. 8:30-10:00. Intet Mipim uden vores populære morgenkaffe- og netværksarrangement - denne gang på Copenhagen Coffee Lab ved Marche Forville. Tilmelding åben.

Global Solutions den 13. marts kl. 11:10-12:10 i Palais des Festivals. På vores internationale event kan du møde direktør i C40-netværket, Hélène Chartier, der leder programmet for bæredygtig byplanlægning og arkitektur. Ligeledes kommer det danske partnerskab bag Reduction Roadmap på scenen og deler deres viden og modeller for, hvordan byggebranchen konkret kan imødekomme kravene i Paris-aftalen. Efterfølgende netværk på den danske stand fra 12:15-13:15.

Nærmere info og mulighed for tilmelding kommer snarest, så følg med på websitet og i nyhedsbrevet. Husk, at vi også kan være behjælpelige med at skaffe logi i Cannes. Kontakt Louise og hør nærmere.

Med venlig hilsen
Byens Netværk 

 

Månedens profil

Center for Bygningsbevaring i Raadvad er et videncenter for håndværk og bygningsbevaring, der har specialiseret sig i fredede og bevaringsværdige bygninger. Centeret tilbyder uvildig teknisk rådgivning om vedligeholdelse og istandsættelse og rådgiver både statslige og kommunale myndigheder, andre rådgivere, håndværkere og private husejere. Læs mere i Månedens profil.


Byens Klumme

Er kreative bymiljøer nøglen til den bæredygtige by?
Hvis vi skal lykkes med en bæredygtig byudvikling, skal vi gå fra at tænke i solitær ejendomsudvikling til helhedsorienterede byområder. Vi skal gå fra at tænke boligudvikling til byudvikling. Derfor er Copenhagen Creative Partnership sat i søen. Læs Byens Klumme af Mathias Nordby og Lene Schaumburg fra det nye partnerskab for levende og kreative bykvarterer i København.


Byens Podcast

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast Nytårsspecial: Hvad bringer 2024?
Hvordan forholder vi os til mindre nybyggeri, flere ombygninger og den stadig mere presserende grønne omstilling? Lyt med, når Byens Podcast ser på de større linjer, der kommer til at præge byggebranchen i året, der kommer. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Regenerativ ledelse
Byens Podcast stiller skarpt på principperne bag det regenerative ledelsesparadigme. Hvad er det egentlig? Og hvor kan det rykke os hen som organisationer, ledere og medarbejdere? Vi har spurgt en fremtidsforsker, en biolog, en arkitekt og en byudvikler. Lyt med her.


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


Lyd og akustik i Nordhavn med Akuart, Rumpistol og Kalaha, 24. januar

Hvad er en god lydoplevelse og kan en bydel have sin egen lyd?
Kom med når vi blive klogere på lyd og akustik med Akuart og kunstneren Jens B. Christiansen aka Rumpistol.


Nytårskur i Aarhus, 26. januar - bemærk nyt program og pris
Kom med, når vi inviterer til et eksklusivt besøg - og en musikalsk oplevelse - i Aarhus Øje på toppen af Lighthouse. Vi skåler det nye år ind med at høre om byggeriet af "verdens flotteste højhus" og om Aarhus Kommunes udsigter for byens udvikling i 2024. ​


Transformation af KVUC - ny aula​, 31. januar - venteliste
I transformationen fra kontor- til skolebygning har KVUC på Vognmagergade manglet en stor samlingssal. Den er nu kommet til. Se og hør om de arkitektoniske visioner bag KVUCs nye aula, der forbinder bygningens historie med nutidens behov.

 


Copenhagen Light Festival - lysvandring i byen, 7. februar - venteliste
Tag med på en lysvandring i vintermørket gennem Indre By, når vi sammen med Jesper Ravn, arkitekt og lysdesigner, ser og hører om nogle af de mange værker på årets lysfestival.


AL-huset - nyt fælleshus for Arbejdernes Landsbank, 26. februar
Tag med på byggepladsbesøg og hør om visionerne for Arbejdernes Landsbanks nye byggeri på Sluseholmen, der bliver et DGNB Platin certificeret fælleshus bygget til og for mennesker. 


Intromøde i Byens Netværk, 5. marts
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.


Byvandring med Gadens Stemmer, 6. marts
Tag med på byvandring med Gadens Stemmer og hør en personlig fortælling fra et liv som socialt udsat i skyggen af det ordinære samfund. Vi tager med guiden Jan rundt i Indre By. 


Mipim: Kaffe-Rendez-Vous i Cannes, 13. marts
Rammerne er nye, men konceptet velkendt: Vi inviterer nuværende og potentielle nye medlemsvirksomheder til vores populære morgenkaffe- og netværksarrangement i Cannes. Denne gang på Copenhagen Coffee Lab ved Marché Forville. 


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

Hvad er Danmarks bedste renoveringsprojekt - Indstil projekter til Renoverprisen 2024 senest 1. marts
Hvem skal løbe med titlen som Danmarks bedste renoveringsprojekt? Frem til 1. marts kan du indstille projekter til Renoverprisen 2024, der hylder de mest vellykkede danske renoveringer. Læs mere her.

 

 


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link