Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


16. december 2021

Glædelig jul & godt nytår

I 2021 har vi set på ny arkitektur, transformeret arkitektur og fredet arkitektur. Vi har debatteret alt fra byggeriets grønne omstilling til demokratisk byudvikling. Vi har mødtes fysisk og online - og været på både månen og i Mellemøsten. Vi har udgivet aktuelle podcasts og fejret forsinket fødselsdag og jubilæum. 

Vi har – trods corona – holdt over 40 arrangementer i år, ligesom vi har søsat nye netværksgrupper i både Aarhus og København. Medlemslisten tæller i dag godt 330 medlemsvirksomheder fra alle grene af branchen, og nye kommer løbende til. Tusind tak for jeres deltagelse, engagement og opbakning.

Der var også aktiviteter, som coronaen satte på pause i det forgangne år. Og nu gør det igen. Derfor udskyder vi vores nytårskure, men vi tager revanche med en 'forårskur', når vi går lysere tider i møde (dato meldes ud, så snart vi kan).    

Byens Stafet er landet hos Anne Skovbro fra By & Havn, som bl.a. svarer på, hvordan hun mener, at By & Havn har haft en "vigtig betydning for at skubbe branchen i en mere grøn og klimavenlig retning". Læs hele svaret her. Og se også hvem stafetten sendes videre til med et spørgsmål om forudsætningen for god borgerdialog.

Sidst men ikke mindst skal der lyde et stort velkommen til hele tre nye medlemmer, nemlig teglproducenten Randers Tegl A/S, teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen A/S samt PLADS, der rådgiver om byudvikling.

Vi glæder os til 2022 sammen med jer alle.

Med ønsket om en glædelig jul & et godt nytår
Henriette, Lisbet, Katja, Marcus & Nanna

 

 

Månedens profil

A:GAIN ApS er en nyligt opstartet virksomhed, der spinner ud af Lendager Group og nu skal gøre bæredygtige byggeprodukter samt landskabs- og indretningsløsninger mainstream i ejendomsbranchen. Porteføljen af løsninger vil bestå af produkter lavet af materialer, der har haft deres første livscyklus – og med tiden også biobaserede materialer – baseret på innovation og samarbejder på tværs af værdikæden. Læs mere her.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Hvorfor er debatten om MeToo og ligestilling vigtig for den bæredygtige omstilling?

Da debatten om MeToo, ligestilling og diversitet blev skudt i gang i 2017 måtte mange erkende, at vi i Danmark ikke er helt så lige, som vi går og tror. Byggeriet er en af de brancher, der især halter bagefter, og der er store gevinster at hente, hvis vi får sat alle talenter i spil. Læs Byens Klumme skrevet af Christina Schultz, Sekretariatsleder i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA).


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn. Læs bl.a. hendes svar på, hvordan By & Havn arbejder med bæredygtighed og det gode byliv. Og se hvem stafetten er sendt videre til med et spørgsmål om, hvordan man skaber god borgerdialog. Læs med her.


Kommende arrangementer

Nytårskur København 2022​, 7. januar - udsættes 
Vi havde glædet os helt enormt til at holde vores traditionsrige nytårskur i København, men har besluttet, at vi må udsætte festlighederne til lysere tider. Ny dato meldes ud, når vi kan. 


Nytårskur Aarhus 2022, 14. januar - udsættes
Vi havde glædet os helt enormt til at holde vores første nytårskur i Aarhus, men har besluttet, at vi må udsætte festlighederne til lysere tider. Ny dato meldes ud, når vi kan. 


LIFE Campus, 26. januar
LIFE Campus er Danmarks nye nationale læringscenter, hvor skoleelever kan gå på opdagelse i et naturvidenskabeligt univers. Vi besøger det inspirerende læringscenter i Lyngby sammen med arkitekterne bag projektet.


Copenhagen Light Festival, 9. februar
Når vintermørket falder på, kaster Copenhagen Light Festival lys på byen med midlertidige lysinstallationer og lysoplevelser i København. Få en online introduktion til værkerne og gå derefter på lysvandring i byen.


Studietur til Færøerne, 26.- 30. april 2022 - venteliste
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne.


Afholdte arrangementer

Helende arkitektur - ny retspsykiatri Sct. Hans
 Fotoreportage


Nyt byhus i Ny Østergade
 Fotoreportage


www.byens-netvaerk.dk

Byens Saloner: Byen, borgeren og vandsalamanderen
 Fotoreportage


Classic Car House – nyt bilmuseum i historiske omgivelser
 Fotoreportage

 


Byens Podcast

Byens Podcast - lytter du til byen?
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på temaer og tendenser, der optager byggebranchen her og nu. Podcasten tager temperaturen på samarbejdet mellem byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Find alle vores Byens Podcasts her


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Benspænd i byudviklingen #1: Hvad kan vi lære af Fælledby?
Fælledby på Amager har lidt en omtumlet tilværelse siden projektet første gang blev præsenteret for offentligheden. Byens Podcast har besøgt projektkontoret Fælledby P/S, hvor vi hører Anne Skovbro, By & Havn og Erling Thygesen, PensionDanmark og Fælledby P/S fortælle om visionerne og processen frem til nu. Lyt med her.


Byens Podcast: Benspænd i byudviklingen #2: Kan byudvikling blive mere demokratisk?
Hvordan skal byen udvikle sig – og hvordan kan planlæggere, politikere og borgere påvirke processerne? Skal de store forandringer af byen underlægges en anden demokratisk form end den vi kender i dag? Byens Podcast var med til debatsalonen: Byen, borgeren og vandsalamanderen. Lyt med her.


Nyheder fra andre netværk

www.byens-netvaerk.dk

Bliv 'fraktionær' og gør unge gode til at arbejde
FRAK er en socialøkonomisk virksomhed i København, der gør unge mellem 13-17 år gode til at arbejde. FRAK søger nu flere fraktionærer, der vil investere i fremtidens arbejdskraft. Læs mere her og se, hvordan din virksomhed kan hjælpe.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link