|
|
|
|
|
11. september 2020
Hvordan udvikler vi en bæredygtig bygningskultur? ”Solutions 2020” er navnet på dette års afgangsudstilling på Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering / KADK, hvor mere end 200 nyuddannede arkitekter giver deres bud på, hvordan arkitekter og designere kan være med til at skabe nye løsninger på nogle af de udfordringer, verden står overfor.
Udstillingen er digital, men vi har fået en unik mulighed for at besøge KADK, som inviterer os til dialog om, hvordan vi sammen udvikler en mere bæredygtig bygningskultur på tværs af byggebranchen. Tag med og mød bl.a. flere af de nye arkitekter bag ”Solutions 2020” samt Nicolai Bo Andersen, som er nyudnævnt professor MSO på KADK med fokus på bæredygtig bygningskultur. Læs mere og tilmeld dig her.
I sommer skulle vi - og mange af jer - have været på Folkemødet. Det kom vi ikke, men helt snydt for Bornholm blev vi alligevel ikke. I mandags tog vores bestyrelse, arrangementsudvalg og sekretariat nemlig til solskinsøen for bl.a. at mødes med Foreningen Folkemødet til en snak om, hvordan man holder momentum i et år, hvor de fysiske møder er blevet begrænset - en udfordring, som vi også kender alt til. Vil du nyde lidt af stemningen fra Bornholm, så kan du se en flot video fra turen, som vi har delt her.
Er du i øvrigt nysgerrig efter at følge med i, hvad vi laver på vores arrangementer, så lægger vi billeder på Facebook, Instagram og LinkedIn, ligesom vi laver fotoreportager fra alle vores arrangementer. I denne uge er der fx to fotoreportager med fantastiske billeder fra toppen af Marmorkirken og vores besøg til Frihedsmuseet. Vil du dele dine billeder fra arrangementer med resten af netværket, så gør det meget gerne på de sociale medier ved at tagge @byensnetværk eller bruge #byensnetværk eller #byensbedstenetværk.
God weekend fra
Byens Netværk
|
|
Søe-Jensen & Co. har siden 1862 produceret dørgreb og beslag samt specialopgaver til nogle af Danmarks mest ikoniske bygninger og leverer i dag dørgreb og badtilbehør til både private, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner med fokus på godt håndværk og høj kvalitet. Læs mere her.
|
|
|
|
Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os.
|
|
|
|
Social bæredygtighed er ikke kun arkitektur...
Social bæredygtighed i byggeriets udførelsesfase rummer et stort potentiale, der i mange tilfælde er fuldstændig overset. I Byens Klumme giver Anders Sørensen fra Enemærke & Petersen bolden op for en større social indsats og ansvarlighed i byggebranchen.
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Byens Stafet er denne gang landet hos Rasmus Larsen, partner i EcoVillage. Læs hans svar til Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen om bæredygtig byudvikling og se, hvem han sender stafetten videre til.
|
|
|
|
URBAN13 & bydelsvandring ved Bispeengen, 14. september
Under Bispeengbuen finder man URBAN13, der er et midlertidigt byrum og kulturelt samlingspunkt. Vi hører nærmere om projektet og tager på bydelsvandring i grænseområdet mellem Frederiksberg og Nørrebro.
|
|
|
|
IrmaByen & Kaffetårnet, 15. september - venteliste
Tag med på besøg i IrmaByen - Rødovres nye bykvarter - og se bl.a. det ikoniske Kaffetårn, der skal have nyt liv som samlingspunkt for bydelen. Vi hører om visionerne for både bydelen og Kaffetårnet.
|
|
|
|
Silver Arrow - nyt højhus på Islands Brygge, 22. september - venteliste
Et nyt boligtårn på Islands Brygge har taget sit navn efter dets karakteristiske pileform og sølvskinnende facade og er ifølge Politikens arkitekturanmelder ”det fineste højhusbyggeri i København i nyere tid”.
|
|
|
|
Vejlands Kvarteret, 1. oktober - få pladser
Vejlands Kvarteret har fået stor opmærksomhed allerede inden første spadestik. Der er mange holdninger til projektets placering, men projektet har også netop vundet en pris. Vi får en præsentation af projektet og går en tur i området med projektteamet.
|
|
|
|
BOOK1 Design Hostel i Aarhus, 5. oktober - udsættes
Det tidligere hovedbibliotek i hjertet af Aarhus åbner som hostel under navnet BOOK1 Design Hostel. Tag med når vi ser og hører om transformeringen fra ikonisk bibliotek til enestående design hostel.
|
|
|
|
Bæredygtighed og Bygningskultur på KADK, 5. oktober
Hvordan udvikler vi en mere bæredygtig bygningskultur? Tag med til KADK, som med afsæt i dette års afgangsudstilling, ”Solutions 2020”, inviterer til dialog på tværs af byggebranchen om fremtidens bæredygtige bygningskultur.
|
|
|
|
Byggepladsbesøg på toppen af Marmorkirken, 2. september
Fotoreportage
|
|
Nyheder fra Byens Netværk |
|
|
|
Søger du mere tværfaglig dialog med branchekolleger? Vær med i vores tematiske netværksgrupper
Der er lige nu ledige pladser i vores nye netværksgruppe Byen Kommunikerer og i Bæredygtighed i Byen. Kontakt os, hvis du vil høre mere.
|
|
|
|
Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.
|
|
|
|
ÅBEN - ny kulturfestival på Østerbro og Nordhavn
Den nye festival, der forbinder de to bykvarterer, Østerbro og Nordhavn, åbner med et hav af spændende kulturtilbud. Festivalen finder sted den 11.-13. september 2020.
|
|
|
|
Bygningsbevaring teori og praksis 2020-21
Center for Bygningsbevaring inviterer til kursusrækken "Bygningsbevaring teori og praksis 2020-2021", der forløber over 13 dage og tager afsæt i Slots- og Kulturstyrelsens 45 nye faglige retningslinjer for arbejder på de fredede ejendomme.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|