Byens Netværk
Se i browser


 
   
 

9. juni 2016


Er byudvikling noget man ordner "oppe på kommunen" og med en netop vedtaget ny planlov i hånden?

Byens Netværk har sat rammerne for en aktuel debat "Plads til alle" om byens planer og fremtid - skudt igang af et veloplagt panel af politikere, developere og urbanister - samt ikke mindst et teaterpolitisk indslag, som måske kan skubbe lidt til din egen opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen. Er den blandede by utopi?

Vi har inviteret en række spændende debattører og stiller dem bl.a. spørgsmålet, om vi har og skal have plads til alle i vores by?

  • Morten Kabell, Teknik- og Miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Jakob Næsager, Gruppeformand (C) og medlem af Borgerrepræsentationen
  • Hans-Bo Hyldig, Direktør og ejer af FB-gruppen A/S
  • Niels Bjørn, Urbanist og Ph.d., formand for Tænketanken Urban
  • Rosa Sand Michelsen, Skuespiller m. teaterpolitisk indslag fra ’Landsby på Højkant’

Kom og vær med til at diskutere, hvordan vi sikrer mangfoldigheden, når vi holder debat i Byens Saloner tirsdag den 28. juni på DARE2Mansion. 

Derudover har vi en hel stribe arrangementer inden sommerferien, og efter sommerferien er vi klar med en mini-studietur til Aarhus, hvor vi bl.a. skal besøge Moesgaard Museum, Dokk1 og den nye bydel ved havnen, Aarhus Ø. 

Siden sidst kan vi byde velkommen til Zumtobel Group, der er leverandør af belysningsløsninger og Colliers International, der er erhvervsmægler. Vi glæder os til at se jer på vores arrangementer.

 

Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen, Louise Skafte og Lisbet Fibiger
Byens Netværk



Månedens profil

Genbyg er Danmarks største handel med brugte byggematerialer. Genbrug og bæredygtighed er kernekompetencer, og missionen er at præge byggebranchen til at tænke upcycling ind i alle led. Hvad end der er tale om udvikling af nye designløsninger, produktion eller opkøb og videresalg af brugte byggematerialer er fokus altid på ressourceoptimering.

Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra august og 2016 og frem.


Byens Klumme

Hvor sættes grænsen?
Carsten Lang-Jensen, Advokat og Partner i Pind & Partnere, sætter i Byens Klumme fokus på en af de grænseflader, vi som branche bør give særlig opmærksomhed - nemlig den der mere eller mindre tydeligt lader sig optegne mellem jura, bygherrerådgiveren og den projekterende rådgivers ansvar. 

Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Carsten Rasmussen, Udviklingsdirektør i Freja ejendomme, er aktuel stafetholder. Rita Justesen, Chef for Planlægning & Arkitektur i By & Havn, overdrog stafetten til Carsten Rasmussen med spørgsmålet: Hvordan ser du fremtiden for de mange offentlige bygninger, såsom rådhuse, politistationer og fængsler, som løbende nedlægges rundt om i landet?

Kommende arrangementer

www.byens-netvaerk.dk
Byvandring fra bagsiden af København, 9. juni 
Kom med når vi på en byvandring med Gadens Stemmer skal se nærmere på Vesterbro – ikke på den præsentable og polerede side men på den skyggeside, som også findes i vores allesammens by.
 

På cykeltur langs Vestvolden, 15. juni

Hop på cyklen og tag med Byens Netværk på forårstur og hør om revitalisering på tværs af kommunegrænser, og se hvordan kulturarv kombineres med rekreative naturoplevelser.


Et stykke Danmarkshistorie restaureres, 21. juni
Byens Netværk besøger 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg, der netop nu undergår en omfattende renovering. Det er vigtigt, at bygningen fra 1951 bevares med den symbolik og utallige referencer, der peger tilbage på Danmarks befrielse 4. maj 1945

Fra byggeaffald til bæredygtig forretning, 23. juni
Byens Netværk tager dig med på rundtur i Genbygs skatkammer af genbrugsguld. Så tag en kollega ved hånden og lad dig inspirere af materialerne, historien og den bæredygtige forretningsfilosofi.

Morgenkaffe på Kommandantgården på Kastellet, 1. juli
I forbindelse med afslutningen af istandsættelsen af Kommandantgården på Kastellet bydes Byens Netværk velkommen til en fortælling om den gennemgribende istandsættelse af bygningen.

Byens Saloner - Plads til alle?, 28. juni 
Byens Netværk afholder løbende 'Byens Saloner' om aktuelle temaer. Sidst satte vi fokus på 'By med vokseværk'. Denne gang stiller vi spørgsmålet om - og hvordan - der skal plads til alle i byen?

Netværksbaren stævner ud, 19. august
Kom og byd dit netværk velkommen tilbage fra sommerferie. Byens Netværk inviterer igen til uformel netværksbar uden anden dagsorden, end at vi skal netværke og lære hinanden endnu bedre at kende – denne gang i en båd på tur i havnen.

Netværkstur til Aarhus, 24. august
Ta’ med Byens Netværk på en hyggelig og lærerig netværkstur til Aarhus, hvor vi både skal se Moesgaard Museum, udviklingen på Århus havn og på rundtur i kulturhuset Dokk1.

Studietur til Tokyo, 1. okt. - 8. okt. - Venteliste
Årets studietur går til Tokyo i Japan med fokus på bl.a. grænseflader. Tokyo er en tempofyldt og sprudlende metropol - en fremmedartet og spændende by, hvor kultur og tradition møder storbypuls og science-fiction-agtig teknologi og arkitektur. På turen skal vi bl.a. se nærmere på byens udvikling på godt og ondt.



Afholdte arrangementer

Generalforsamling og Copenhagen Plant Science Centre, 23. maj
 Fotoreportage

Det blomstrer på Bryggen, 3. maj

 Fotoreportage

Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk
Nordic Built Cities Benchmarking Forum, 15.-16. juni
Brænder du for byudvikling og byplanlægning? Så er der mulighed for både at blive klogere og dele vide om egne projekter på Nordic Built Cities Benchmarking Forum den 15. og 16. juni i Helsinki.
 

www.byens-netvaerk.dk
Sommerkursus i AB92 - ABT93 - byggejura for praktikere , 23. juni
Hasløv Stæhr Advokater indbyder til kursus i byggejura med særlig fokus på total- og hovedentreprise samt med kort orientering om AB Forbruger, byggeskadeforsikring, ny forældelseslov samt sidste indenfor arbejdsmiljøbøder og påbud.

www.byens-netvaerk.dk Copenhagen Architecture Festival (CAFx) Summer School, 9. - 19. august
Through interdisciplinary master class studios the CAFx SUMMER SCHOOL explores relationships of architecture and film during eleven days in August 2016.

 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link