Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


6. november 2020

Som I nok har hørt, har vi i anledning af Byens Netværks 25-års jubilæum fået skrevet en bog om foreningens historie, som vi skulle have lanceret ved en reception den 17. november. En af de ting, der blev tydelig for os, da der blev sat ord på vores historie, er, at en vigtig del af vores DNA er, at vi er mennesker, der mødes og taler sammen for dermed bedre at forstå hinanden. Det var det den gang, foreningen blev stiftet, og det er det stadig! 

Derfor gør vi ALT, hvad vi kan for at gennemføre arrangementer og netværksmøder inden for rammerne af de skærpede restriktioner. For mødes det skal vi! Og heldigvis oplever vi også, at I vil det. 

I Byens Stafet, som denne gang er landet hos Nabil B. Chaykh, Udviklingsdirektør i AB Clausen, har vi bl.a. spurgt til, hvordan de oplever den situation, vi pt. står i grundet coronakrisen. Og her lyder svaret blandt andet: "... det er tydeligt for mig, at fysisk nærvær med kollegaer, partnere og kunder er noget, jeg har værdsat alt for lidt, da det var helt normalt at have". Du kan også læse om, hvordan virksomheden arbejder for at udvikle branchen i forhold til fx specialisering og bæredygtighed. Og så kan du selvfølgelig se, hvem stafetten er sendt videre til - måske er det din virksomhed? Læs Stafetten her.

Månedens Profil er denne gang byplantegnestuen Grandville, der indtil den 1. november hed CFBO. "Vi har valgt et nyt navn, der kommunikerer det, der er på spil for os: Vi vil gerne beskæftige os med de store samfundsudfordringer i byerne. Byerne vokser, forandres og skal give svarene på de store udfordringer som for eksempel reduceret klimabelastning, balance mellem vækst og bevaring af lokale miljøer samt social balance. I Grandville søger vi at samle trådene i de komplekse byudviklingsprocesser. Det er Grandville for os et billede på", lyder begrundelsen. Du kan læse mere om, hvordan og for hvem Grandville arbejder i Månedens Profil her

Vil din virksomhed være Månedens Profil og gøre netværket klogere på, hvem I er, og hvad I tilbyder? Har I en nyhed eller et budskab, I gerne vil ud med? Så læs mere her eller kontakt Katja på kbe@byensnetvaerk.dk og hør nærmere.  

God weekend fra
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Byplantegnestuen CFBO har skiftet navn til Grandville. Navnet skal kommunikere det, som tegnestuen beskæftiger sig med, nemlig de store samfundsudfordringer i byerne. rådgiver kommuner, private bygherrer, boligselskaber, fonde og pensionskasser om byudvikling, herunder rådgivning inden for fysisk planlægning, byanalyser og strategier, forundersøgelser, udbuds- og konkurrencerådgivning, kommune- og lokalplaner, proces, involvering og kommunikation.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Social bæredygtighed er ikke kun arkitektur...

Social bæredygtighed i byggeriets udførelsesfase rummer et stort potentiale, der i mange tilfælde er fuldstændig overset. I Byens Klumme giver Anders Sørensen fra Enemærke & Petersen bolden op for en større social indsats og ansvarlighed i byggebranchen. 


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Byens Stafet er landet hos Nabil B. Chaykh, Udviklingsdirektør i AB Clausen A/S - Rådgivende Ingeniører. Læs bl.a. om, hvordan de arbejder for at påtage sig et ansvar for branchens udvikling i forhold til specialisering og bæredygtighed. Og se også, hvem han sender stafetten videre til. 


Kommende arrangementer

BIG BIO Nordhavn​, 10. november - venteliste
Tag med på besøg i BIG BIO i Nordhavn, som byder på en biografoplevelse lidt ud over det sædvanlige med fokus på bæredygtighed, menneskelig omtanke og rummelighed.


Byvandring: Hemmelige steder i København, 12. november - venteliste
Tag med arkitekt og forfatter Marie-Louise Høstbo på byvandring for at se nærmere på en række særlige - og måske 'hemmelige' - bygningsværker i København.


25-års jubilæum / 60-års fødselsdag / bogreception​, 17. november - udsættes
2020 markerer Byens Netværks 25-års jubilæum. Samtidig fylder direktør Henriette Sofie Larsen 60 år. Det fejrer vi med festlig og hyggelig reception i Fæstningens Materialgård.


Byens Saloner: Nye boformer -og fælleskaber​, 25. november 
Vi ser nærmere på en af tidens store trends: Bofælleskaber. Hvad bygges - og hvilke muligheder og barrierer er der, når der skal bygges nyt? Hvordan kan alternative finansieringsmodeller og en ændret lovgivning bidrage til udviklingen?


Ekstra tur: Hemmelige steder i København​, 26. november - venteliste
Pladserne på første tur blev revet væk. Vi gentager derfor byvandringen i København sammen med Marie-Louise Høstbo, for at lede efter de steder, der er værd at kaste et ekstra blik på.


Jul på Slottet, 10. december
Ønsk dit netværk god jul og oplev ægte slotsstemning, når vi besøger Charlottenlund Slot og hører om stedets historie og restaurering frem mod i dag, hvor det bl.a. er et kontorfællesskab og vi besøger en af slottets "beboere"; Søe-Jensen & Co.


Studietur til Færøerne, 20.-24. april 2021 - venteliste
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne...


Afholdte arrangementer

www.byens-netvaerk.dk

Ro- og Kajakklubben på Islands Brygge, 19. oktober
 Fotoreportage


Nyheder fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Jan Gehl og livet mellem husene
En af dansk arkitekturs store personligheder er arkitekten Jan Gehl, der siden 1960’erne har forsket i, hvordan vi mennesker bruger vores byer. Men hvordan har byen forandret sig? Og hvilke kvaliteter har den her i 2020, hvor nogle måske vil mene, at støjen fra mennesker i byrummene er kommet til at fylde lidt for meget?


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link