|
|
|
|
|
1. april 2016
Vi er nu tilbage efter påske, og der er fuld gang i forårets arrangementskalender.
I går var vi en tur på Østerbro for at besøge det velkendte vartegn, Kollektivhuset. I næste uge er der fuldt booket til besøget i Panum-kompleksets nye kobberbeklædte Mærsk Bygning - Vi håber dog at kunne gentage besøget på et senere tidspunkt.
KU.BE er et kultur- og bevægelseshus på Frederiksberg, hvis nyskabende design er blevet til i et ekstraordinært samarbejde mellem det danske arkitektfirma Adept og den hollandske tegnestue MVRDV. Der er stadig plads til flere deltagere.
Og har du aldrig før set en by bygget kun til børn, så kan du glæde dig til vores kommende besøg i 'Verdens bedste børneby', hvor en knaldrød brandstation, en restaurant med drivhus på toppen, et blåt udkigstårn m.m. skal danne de nye kreative rammer om en moderne integreret institution for børn. Den nye bydel på Christianshavn er udformet som selvstændige, overskuelige bykvarterer, der appellerer til de forskellige aldersgrupper.
Nye reportager ligger klar fra de seneste arrangementer - og fik du ikke set den lille, poetiske film fra Byens Netværksdag, så har du muligheden her.
Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen, Louise Skafte og Lisbet Fibiger
Byens Netværk
|
|
Logik & CO præsenterer Gadens Stemmer, som leverer unikke fortællinger om København og adskiller sig fra traditionelle udbydere af byvandringer. De gør sig ikke i at vise historiske bygninger frem. De ved ikke, hvornår og hvorfor Børsen eller Rundetårn blev bygget, men de ved en ting eller to om fixerum på Vesterbro og Københavns herberger.
|
|
|
|
Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra juni 2016 og frem.
|
|
|
|
Fra mangfoldighed til grænseflader i Byens Netværk
Henriette Cajar, formand for Byens Netværks bestyrelse, lægger for med en klumme om byens mangfoldighed. Et begreb som på mange måder er fundamentet for Byens Netværk.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Pia Nielsen, Direktør i Boligselskabet fsb, er lige nu den aktuelle stafetholder. Tina Saaby, Stadsarkitekt i København, overdrog stafetten til Pia Nielsen med spørgsmålet: Hvad skal der til for, at du og jeg flytter til Tingbjerg?
|
|
|
|
Mærsk Bygningen - 15 etager for bedre sundhed, 5. april - Venteliste
Kom med Byens Netværk, når vi besøger Panum-kompleksets nye Mærsk Bygning – en udbygning med et markant fortårn, der med sine 15 kobberbeklædte etager skal revitalisere det Sundhedsvidenskabelige Fakultets fysiske rammer.
|
|
|
|
KU.BE - Nyt kultur. og bevægelseshus, 6. april
Kom med når Byens Netværk besøger KU.BE på Frederiksberg – et 3800m2 nyt mødested for byens borgere med nyskabende arkitektur, og rammer der udforsker grænserne mellem kultur, sundhed og bevægelse.
|
|
|
|
Ska' du med i sauna?, 20. april
Vinterbadeklubben hedder godt nok Det Kolde Gys, men vi tør godt love en varm oplevelse, når vi skal se nærmere på klubbens nye sauna, der er et smukt studie i bæredygtige og nordiske materialer.
|
|
|
|
Verdens bedste børneby, 26. april
En helt ny institution for mere end 600 børn og unge i alderen 0-18 år ved at tage form. Den nye børneby vil andet og mere end blot at være en forvokset udgave af en alm. daginstitution.
|
|
|
|
Studietur til Tokyo, 1. okt. - 8. okt. - Venteliste
Årets studietur går til Tokyo i Japan med fokus på bl.a. grænseflader. Tokyo er en tempofyldt og sprudlende metropol - en fremmedartet og spændende by, hvor kultur og tradition møder storbypuls og science-fiction-agtig teknologi og arkitektur. På turen skal vi bl.a. se nærmere på byens udvikling på godt og ondt.
|
|
Stort og småt fra Byens Netværk |
|
|
|
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.
|
|
|
|
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|