Udgivet d. 18. januar 2024
Renoverprisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond for at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få renoveret den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2013, og ambitionen har fra start været at give renovering den synlighed og anerkendelse, som disciplinen fortjener.
”Vi har nu uddelt Renoverprisen i mere end ti år, men den har aldrig været mere vigtig end nu. Det skyldes et fortsat større fokus på, at man med renovering af eksisterende bygninger, fremfor at rive ned og bygge nyt, kan reducere byggebranchens klimapåvirkning og spare på ressourcerne.” - Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.
I år er kriterierne for indstillede projekter blevet justeret. Fremover vil projekterne blive vurderet på baggrund af seks hovedkriterier:
Blandt de indstillede projekter udvælger Renoverprisens nomineringsudvalg fem-syv nominerede projekter. Vinderen findes efter en afstemning blandt 70 byggefagfolk. Udover titlen som årets bedste renoveringsprojekt følger en check til vinderholdet på 100.000 kr. Der uddeles også en specialpris, som belønner et projekt, der fortæller en større historie i et mindre eller usædvanligt projekt. Her modtager vinderen 10.000 kr. udover titlen. Vinderne af Renoverprisen og Specialprisen kåres ved en prisfest, som afholdes i starten af september 2024.
Renoveringsprojekter skal indstilles på www.renover.dk senest den 1. marts.
Alle kan indstille et projekt til Renoverprisen. Det kræver dog, at de lever op til enkelte krav:
Byrum, gårdrum og lignende kan ikke indstilles til Renoverprisen.