Udgivet d. 07. august 2024
Oplev et overflødighedshorn af internationale, mangfoldige og tankevækkende danseoplevelser og gå på opdagelse i den imponerende bygning.
Eventet er gratis, med danseoplevelser for store som små.
Kl. 14 åbnes dørene for alle til dansens nye hus, den imponerende bygning med de høje skorstene midt i Carlsberg Byen. Hele huset med to scener, studier og bygningens facade bliver levendegjort af dansende kroppe og bevægende koreografi kl. 14:00 – 17:30.
Programmet med mange forskelligartet danseoplevelser; forestillinger, workshops, dansefilm og mulighed for selv at danse vil gentages i løbet af dagen, så kig forbi og lad dig forføre af dansens univers.
Se hele programmet her
Hvornår: 31. august kl. 14:00-17:30
Hvor: Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V
I forlængelse af Dansehallernes Åbningsceremoni og fejring byder vi på meget mere dans og koreografi under festivalen OPENINGS den 3.-8. september.
OPENINGS er Dansehallernes nye, vidtfavnende festival for dans. Med festivalen åbner vi scenerne op for internationale forestillinger i særklasse og stærke nationale talenter. For et bredt spektrum af dansende kroppe: Ældre kroppe, mindre kroppe, kroppe med forskellige former og farver. For det ikoniske og det overraskende. For andre perspektiver. OPENINGS er en fejring af dansen og en åbning for nye oplevelser.
Læs mere om festivalen her