Udgivet d. 04. april 2022
Center for Bygningsbevaring og Det Kongelige Akademi samarbejder igen om afviklingen af en kursusrække i bygningsrestaurering.
Kursusrækken tager udgangspunkt i de udfordringer, man som rådgiver står over for, når man arbejder med kulturmiljøer og med at restaurere, transformere eller energioptimere historiske huse.
Formålet med kursforløbet er at styrke deltagernes kompetencer i forhold til istandsættelsesprincipper, teknikker og byggematerialer ved arbejde på de fredede og bevaringsværdige bygninger.
Kurset retter sig mod arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og museumsfolk, som arbejder i kommunale eller statslige forvaltninger eller er beskæftiget på tegnestuer, der arbejder med restaurering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger.
Kursusrækken forløber over 17 kursusdage med start i Raadvad den 4. maj.