print logo

Byens Podcast: Kan kontorfolk og hjemløse dele bydel?

Udgivet d. 01. juli 2022

I Aarhus er Sydhavnen et af de sidste uudviklede havnearealer, hvor hjemløse og kulturelle iværksættere over en årrække har fundet deres plads. Men hvad sker der med det sociale, når kapitalen rykker ind?

Lyt til podcasten her

Sydhavnskvarteret er under forandring, og  Aarhus Kommune har sat et ambitiøst mål om at skabe en bydel, der skal favne såvel det højprofilerede erhvervsliv samt kunstnere, kulturelle iværksættere og socialt udsatte. Når bydelen står færdig, forventes den at få den største koncentration af højhuse i Danmark.

Men hvad sker der med det sociale, når kapitalen rykker ind? Kan kontorfolk og hjemløse dele bydel? Og hvordan arbejder aktørerne i byudviklingen med visionen om en sammenhængskraft, der får alle de nuværende og kommende brugere til at føle sig hjemme i den fremtidige by?

Byens Podcast har været på besøg i Aarhus, hvor Byens Netværk deltog på konferencen Building Green med en debat om social bæredygtighed. 

I denne podcast fortæller en række af områdets aktører, hvad de foreløbig har lært omkring det praktiske og strategiske arbejde med bydelens sociale bæredygtighed.

De medvirkende er:

• Bente Lykke Sørensen, bystrategisk chef, Aarhus Kommune
• Rune Kilden, byudvikler, Kilden & Hindby
• Peter Thorsgaard, salgs- og udviklingschef, A. Enggaard
• Ove Abildgaard, formand i foreningen Hus forbi–Gadeliv i Aarhus
• Sarah Jarsbo, forkvinde i Foreningen Sydhavnen


Byens Podcast er udgivet af Byens Netværk. Tilrettelægger er Lisbet Fibiger. Vært og producent er journalist Lasse Soll Sunde.
Varighed: 19' min.

 

footer image byens netværk