Udgivet d. 15. december 2022
Portrætfoto: Nana Reimers
Hvordan har dit arbejde haft særlig betydning for branchens eller byens udvikling i 2022?
Eftersom jeg arbejder med uddannelse, forskning og partnerskaber ift. udvikling i det byggede miljø – og at det i den grad er noget man gør sammen – må svaret være negativt. For det er ikke mit arbejde, der har haft en betydning. Det er det fælles arbejde, der rykker branchen.
Den udvikling, jeg arbejder med, har til gengæld betydning: Det er nemlig udviklingen frem mod bæredygtighed i byggeriet, både miljømæssigt og humant. Den udvikling, har alle en rolle i at drive.
Mit bidrag, som President of Congress for UIA Verdenskongressen næste år, er, at vi med kongressen skaber en anledning til at mødes og udveksle erfaringer på tværs af geografi og roller i branchen – og det giver forhåbentligt inspiration og relationer, der kan bidrage til opskalering og implementering af ny praksis.
Hvad er dit håb for udviklingen for byggeriet og/eller byudviklingen i 2023?
Absolut bæredygtighed NU! Det ved jeg jo godt, at vi ikke kan få, men jeg håber, at vi kommer til at se den reelle udvikling accelerere.
At vi kommer til at se bæredygtige løsninger afprøvet og implementeret i en skala, vi aldrig har set før i dansk byggeri. Hvor det bliver med de løsninger, der vejer tungest i forhold til miljøet, som vi har det med et Energimærke G-køleskab: ”Findes det overhovedet mere?”.
Der skal være plads og rum til alle, når vi udvikler og bygger. Hvordan skal vi sammen bidrage til at skabe en mere bæredygtig fremtid – og en fremtid som inkluderer og ikke lader nogen i stikken: Leave No One Behind.
Det byggede miljø kan ikke løse dén udfordring alene. Det kræver – og vil blive ved med at kræve – noget af os hver især, af den måde vi agerer som mennesker.
Men vi kan bidrage gennem arkitekturen og gennem det byggede miljø. Vi kan skabe rammer, som ikke i sig selv udelukker og adskiller.
Hver gang vi sidder med et projekt, hvad enten det er en offentlig plads, en ny skole eller en kontorombygning, kan vi tænke over, hvem der er mest sårbare i denne kontekst. Hvem er i risiko for at blive efterladt?
FN bruger seks parametre for sårbarhed: Alder, fattigdom, religion, etnicitet, handikap og køn. De parametre er gode at have i baghovedet, når vi planlægger, bygger og vokser arkitekturen.
Alle projekter har et potentiale for at gøre noget for nogen, noget der ikke bliver gjort i dag.
København er værtsby for den internationale arkitektforening UIA’s verdenskongres, der afholdes i juli 2023 under overskriften Sustainable Futures – Leave No One Behind.
Verdenskongressen har til formål at vise, hvordan arkitekturen kan være med til at realisere FNs 17 Verdensmål. Flere end 10.000 arkitekter, byplanlæggere og andre professionelle fra hele verden vil deltage i kongressen.
I Byens Netværk glæder vi os til at følge begivenheden og tage del i den vigtige samtale om ikke at ”lade nogen i stikken”.
I forbindelse med afholdelsen af verdenskongressen er København udnævnt til Arkitekturhovedstad 2023, hvilket markeres med et begivenhedsrigt Arkitekturår under overskriften Copenhagen in Common.
Byens Netværk deltager med en række arrangementer som del af programmet. Læs mere her.