print logo

Mød Søe-Jensen på 3DaysofDesign

Udgivet d. 08. september 2021

Søe-Jensen inviterer til 3DaysofDesign i Christian d. 4’s Bryghus d. 16.-18. september

150 år i danske hjem
Når vi indretter vores hjem i dag, handler det om hele hjemmet. Fordi måden vi indretter, er en forlængelse af vores identitet og vores personlige stil. Hver en form, hver en farve og ethvert materiale er særlige detaljer der sammen udgør helheden. Dørgrebet er hjemmets håndtryk. Det er det første og sidste vi oplever af et hjem og derfor blandt de vigtigste detaljer. 

Hos Søe-Jensen er dørgreb ikke bare noget man tager fat i, men noget man går OP i. Det har vi gjort i mere end 150 år, og vi er stolte af vores traditioner og historie som værdsætter innovativt design af høj kvalitet.

Lancering af ”Surface by HOLST”
For første gang i 100 år lancerer vi helt nye dørgreb, herunder ”Surface by HOLST” udviklet i samarbejde med arkitekt Søren Holst. Det viser vi for første gang på 3DaysofDesign, hvor vi også udstiller de originale design og fortæller om vores historie og produktionsmetoder, som vi har bevaret i mere end 150 år.

Se mere på Søe-Jensen’s hjemmeside, hvor du også kan læse mere om 3DaysofDesign

Du kan altid tage fat i os på telefon 5374 7304 eller mail HA@Soe-Jensen.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Søe-Jensen

Medlem af Byens Netværk

footer image byens netværk