print logo

Seminar: Mobilitet i den CO2-neutrale by

Udgivet d. 20. september 2021


Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) inviterer til seminar om:

MOBILITET I DEN CO2-NEUTRALE BY - ET PARADIGMESKIFT I BYPLANLÆGNINGEN 

FBBB sætter d. 7. oktober fokus på den bæredygtige mobilitet med seminaret Mobilitet i den CO2-neutrale by. De nye mål for at skabe en bæredygtig byudvikling, sætter helt nye krav til byplanlægning og byudvikling.

I 60’erne og 70’ så vi, hvordan bilerne overtog den historiske byplanlægning og skar store åbne sår igennem de store byer. Hvad er visionerne for den fremtidige by, der skaber bykvalitet og samtidig har en god, bæredygtig og sammenhængende mobilitet? Hvordan overkommer vi de barrierer der i dag er for at udvikle en sund og bæredygtig byudvikling?

Et skift til el-biler alene udgør næppe hele svaret. En samlet løsning vil kræve en helt ny tilgang til mobilitet.

Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt et link til optagelsen af optaktswebinaret, der fandt sted d. 9. september, hvor sociolog Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet perspektiverer, hvad mobilitet betyder for vores liv og udvikling i byerne. Webinaret danner rammen om og udgangspunkt for oplæg og debatter på seminaret.

Hvornår: 7. oktober kl. 12-15
Hvor: KABs hovedkontor - Enghavevej 81, 2450 København SV

Mere information, program og tilmelding kan ses her 
Tilmeldingsfrist: 1. oktober

PRIS (INKL. WEBINAR):
Medlemmer: 875,- kr. // ikke-medlemmer: 1.750,- kr. // Studerende: 350,- kr. Alle priser er excl. moms

Rendering af JAJA Architects fra "Copenhagen Car Free(dom)" - deres bud på et grønnere København med fokus på deleordninger indenfor mobilitet.

footer image byens netværk