Udgivet d. 20. februar 2020
I Danmark ved vi ikke helt præcis, hvor mange folk der bor i de mere kollektive boformer: bofællesskaber, kollektiver og seniorbofællesskaber. Den kollektive boform er dog stigende i popularitet.
Realdanias projekt “Rum og fællesskaber for ældre” fandt frem til at i dag er der ca. 7000 boliger i seniorbofællesskaberne – til sammenligning er der 80.000 ældre, som overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år.
Hvordan bidrager bofællesskaber til fremtidens bæredygtige samfund? Hvordan skaber man de optimale betingelser og rammer for et velfungerende bofællesskab? Hvordan skaber vi den succesfulde fremtidige boform?
Med udgangspunkt i tre temaer og en række inspirationsoplæg vil Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger bringe dine og andres erfaringer og spørgsmål i spil. Musicon bydelen - som selv står med en del udviklingsarbejde i Roskilde - danner ramme om dette netværksmøde.
Vi giver dig konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan du kan være med til at udbrede bæredygtige bofællesskaber i Danmark.
Vi retter fokus mod de tre temaer som vi er nået frem til, der er interesse at arbejde videre med:
Det bæredygtige i bofællesskaber
Organisering af bofællesskaber
Hvordan skaber man gode rammer for bofællesskaber?
I forbindelse med programmet vil der være mulighed for en rundvisning på Musicon for at se og høre, hvad Musicon har gang i som udvikling af bydelen.
Arrangementet er for arkitekter, ingeniører, kommunalt ansatte, bygherrer, rådgivere og andre, der arbejder med eller ønsker at arbejde med at udvikle bofællesskaber.
Dato: 14. maj
Pris (excl. moms):
FBBB-medlemmer: 750,- kr.
Ikke-medlemmer: 1.500,- kr.
BL-medlemmer: 1.125,- kr.
Studerende: 250,- kr.
Klik her for at læse program og for tilmelding
Kreditering: Rendering af Ovalen, Vandkunsten