print logo
Byens netværk

Peter Jahn & Partnere

oktober 2015




Peter Jahn & Partnere A/S er eksperter i byggeteknisk rådgivning og beskæftiger både ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, tekniske tegnere m.fl., som siden 1985 har udført byggeteknisk rådgivning i forbindelse med renovering, vedligeholdelse, forbedring, modernisering, ombygning, byfornyelse og energioptimering af mere end 3.700 ejendomme. Med baggrund i firmaets 30 årige erfaring udfører vi renoveringsprojekter fra idé til afsluttet projekt. Vi har et skarpt fokus på en grundig forventningsafstemning med vores kunder, der kombineret med en effektiv processtyring har medført stor kundetilfredshed.


FULD GANG I PROJEKTERNE

Siden Peter Jahn & Partnere A/S sidst medvirkede som månedens profil hos Byens Netværk i maj 2010, er antallet af ansatte steget støt til ca. 30 medarbejdere, og vi har fortsat fuld gang i byggeprojekterne. I den senere tid har vi fået større aktivitet med almennyttige boligselskaber, hvor vi har indgående kendskab til de særlige forhold, som er gældende i beboerdemokratiet samt reglerne og processerne i disse sager. For private udlejere har vi haft en øget aktivitet med en række konverteringer af erhvervslokaler til boliger, hvor udlejere kan sælge fra og få gavn af de pæne priser, der p.t. er på markedet for ejerlejligheder.


Ombygning af Store Kongensgade 49 fra kontor til beboelsesejendom, samt gennemgribende renovering af ejendommen, hvor tag, facader og vinduer er blevet istandsat

KUNDEN I CENTRUM GIVER STOR TILFREDSHED
Med udgangspunkt i at have vores kunder i centrum og et skarpt fokus på kvalitet og forventningsafstemning har vi opnået en meget høj kundetilfredshed, som gør, at vores kunder benytter os på nye sager og anbefaler os til andre. Det er vi både glade for og stolte af. Vores kunder er andelsboligforeninger, ejerforeninger, almennyttige boligselskaber og ejere af private udlejningsejendomme, samt andre aktører med behov for renovering eller forbedring af den eksisterende boligmasse.


Diagram over kundetilfredshedsundersøgelser fra afsluttede sager i første halvår 2015.

RÅDGIVNING HELE VEJEN
Vi lægger stor vægt på ikke alene at yde rådgivning af høj teknisk kvalitet, men også gennem hele byggesagen at yde service, fleksibilitet og sørge for fornuftige, forståelige og holdbare løsninger. Vi lægger meget stor vægt på og ære i at sikre, at de projektforslag og budgetter, vi laver, holder hele vejen igennem projektforløbet. Vi går i projektet ikke på kompromis med kvaliteten hverken i løsninger eller ydelser og fokuserer på at fastholde et højt serviceniveau over for kunderne. Vi er der hele vejen igennem forløbet og hjælper med at forklare processen, mulighederne og de forhold kunderne skal tage stilling til, indtil projektet er afsluttet på en god og ordentlig måde. For vores tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner er vores fokus, at de skal give kunderne det rette beslutningsgrundlag for langtidsplanlægningen af deres ejendommes drift og renovering.

"Hos Peter Jahn & Partnere har vi altid været processtærke og kan derfor også fremover varetage vores kunders interesser og behov i en samlet rådgivningsydelse. På denne måde gennemfører og styrer vi projekterne hele vejen fra idé til fuldt færdigt og afleveret projekt. ”


Byfornyelse af Gammel Kongevej 51, hvilket omfattede renovering af tag, facade og vinduer, etablering af nye badeværelser og køkkener samt etablering af ny gårdindretning m.v. Projektet blev indstillet til RENOVER prisen 2015.

PLANLAGT GENERATIONSSKIFTE
I 2008 gennemførte Peter Jahn & Partnere A/S den første del af generationsskiftet, hvorefter ejerkredsen bestod af Claus Dam, Jacob Lemche og Martin D. Nielsen. Vi iværksætter nu og over den kommende årrække sidste del af generationsskiftet, hvorefter ejerkredsen består af Jacob Lemche og Martin D. Nielsen. Generationsskiftet kører som en glidende overgang, hvilket sikrer, at firmaet bevarer sine værdier, kunderne oplever en konsistens, og samarbejdspartnere i branchen får mulighed for at få indgående kendskab til den nye ejerkreds. For at styrke ledelsen fremover er Jan Furbo Larsen og Mikkel Spietz trådt ind som projektansvarlige for en række projekter. Peter Jahn og Claus Dam varetager fortsat deres arbejdsopgaver både i ledergruppen og som projektledere.

30-ÅRS JUBILÆUM
Den 1. maj 2015 kunne Peter Jahn & Partnere A/S fejre 30 års jubilæum. Vi kan se tilbage på mange spændende og udfordrende opgaver. Der er fortsat rigeligt at se til med mange igangværende projekter, og vi hos Peter Jahn & Partnere A/S ser frem til flere gode år med godt samarbejde og gode projekter med vores foreninger, deres beboere, advokater og administratorer og øvrige samarbejdspartnere i form af finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber og revisorer.


Hos AB Alhambra på Frederiksberg er den oprindelige udsmykning genskabt af stukkatører ved en omfattende renovering.

På vores hjemmeside, www.pjp.dk, kan man læse meget mere om, hvem vi er, og hvad vi står for. Her findes ligeledes igangværende og afsluttede projekter.

DERFOR ER PETER JAHN & PARTNERE EN DEL AF BYENS NETVÆRK
Vi har valgt at være medlem af Byens Netværk, fordi vi mener, at netværket er en god kilde til inspiration for vores medarbejdere, ligesom det giver os mulighed for at mødes med kunder og samarbejdspartnere på en givende og uformel måde.

 

 

 

ACT Architects december 2024

footer image byens netværk