print logo

Dansk Byplanlaboratorium

juni 2024



Vi tror på, at planlægning fremmer kvaliteten i vores byer og landskaber. Derfor stiller vi skarpt på bredden, helheden og alle de facetter af planlægningen, der har betydning for menneskers livskvalitet, velfærd og samfund samt for biodiversiteten og planeten.


En drivkraft i udviklingen

Vores ambition er at være en drivkraft i udviklingen af dansk byplanlægning. Vores mål er at skabe debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, styrke kompetencerne i dansk planlægning og formidle og skabe ny viden.

En uafhængig og fri stemme

Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution og en fri stemme, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen. Vi har noget på hjerte og er ikke bange for at sætte planlægningen til debat.

Byplanlaboratoriet ledes til dagligt af direktør og arkitekt MAA, Tina Saaby og består af ni medarbejdere med forskellige faglige baggrund. På tværs af vores forskellige kompetencer og vidensområder kvalificerer vi viden og skubber til udviklingen af planlægningen.

Foto: Agnes Saaby Thomsen

Vi bringer byplanlægningens parter sammen

Vi afholder Byplanmødet, der er byplanlægnings største, årlige konference. Her bringer vi mere end 700 planlæggere, politikere og rådgivere sammen for at netværke og blive klogere på aktuelle temaer.

Forankret solidt i planlægningspraksis

Vi er en erhvervsdrivende fond, der er forankret solidt i planlægningspraksis: Vores bestyrelse og repræsentantskab består af dedikerede fagpersoner fra en lang række organisationer og myndigheder - alle med tilknytning til planlægning.

Hvorfor er vi med i Byens Netværk?

Samarbejde og udveksling af viden og erfaring er afgørende for at vi kan løse samtidens og fremtidens store udfordringer og sikre kvalitet i vores fysiske miljø. Derfor er vi glade for at kunne tage del i og bidrage til Byen Netværk.

Vi holder til i et ”åbent hus” i midten af København, hvor du altid er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe. Hvis du ikke er i København, er du også altid velkommen til at give os et kald. Vi glæder os til at se dig.

Kontakt os på db@byplanlab.dk eller telefon 33 13 72 81

Besøg os på byplanlab.dk

Følg os på instagram eller LinkedIn

Foto: Nanna Uhrbrand / Dansk Byplanlaboratorium

Fotokreditering billede i toppen: Morten Olivarius / Dansk Byplanlaboratorium

E+N Arkitektur november 2024

footer image byens netværk