print logo
Byens netværk

Best-AV

januar 2016


Best-AV A/S
 er et rådgivende AV-firma, som rådgiver, projekterer samt udfører alt inden for AV-løsninger. Vi har en projektafdeling, som står for hele processen, med spidskompetencer især inden for renovering og nybyggeri. Derudover har vi distributionen af Canon samt mange andre producenter inden for billede og lyd. Vi leverer mange informationsløsninger, både som stand alone til en reception eller er med i processen helt fra start, hvor AV skal tænkes ind i et nyt byggeri.

AV-løsninger har stor indgriben på mange delelementer i et byggeri. Advokatfirmaet Accura har høj æstetik i deres mødelokaler. Sammen med deres designudvalg fandt vi ultra slanke touchskærme samt trådløs overførsel af lyd og billede, således deres mødelokaler forblev kabelfrie og fik et udtryk, der højnede de i forvejen flotte lokaler kombineret med moderne AV-udstyr.

For at få en flot og velintegreret AV-løsning er vi ofte med i projekteringsfasen flere år, før byggeriet påbegyndes. Falcks flytning af deres domicil til Sydhavnen er et kæmpe projekt, hvor vi har været med fra start. Her skulle bl.a. tages stilling til placering af skærme, så føringsveje blev skjult, og beregninger af væggene i forhold til vægten af store skærme. Vi var også inde over placering af ventilation, da det har indflydelse på projektorer og lærreder, samt lys og akustik i videokonferencelokaler. Når man tænker AV med fra starten af projekteringsfasen, er dette blot nogle af de ting, som gør, at AV-løsningerne bliver 100% perfekte, og resultatet bliver enormt brugervenligt.


Sølund er et stort plejecenter i København. De har brug for at informere så meget som muligt, f.eks. via ekstern kommunikation i forhold til pårørende, som kommer på besøg. Her fik vi optimeret kommunikationen med store touchskærme i deres forhal, hvor folk kan gå hen og læse om, hvad der sker på plejehjemmet, og hvornår det sker.


Internt havde Sølund brug for, at personalet fik optimeret den interne kommunikation. F.eks. har hr. Jensen i nr. 45 fået sin medicin, og havde han det godt? I samarbejde med VisioSign har vi udarbejdet et unikt informationssystem, som sammen med en touchskærm på hvert mødecenter på plejehjemmet har gjort informationsflowet langt nemmere samt mere overskueligt for plejepersonalet.

Vi har også stor fokus på energioptimering, hvor vi kan integrere opstart og nedlukning af AV-udstyr samt styre lys og varme i mødelokalerne via mødebooking og CTS, så lokalerne kun er fuldt opvarmede, når lokalerne er bookede.
I samme systemer er overvågning af udstyret, så der sendes en mail til de ansvarlige, hvis en lampe eksempelvis skal skiftes i en projektor.


I 2014 åbnede vi en afdeling med 3D printere. Dette har været en enorm succes. Inden for arkitekt-, ingeniør-, design- og produktionsvirksomheder samt uddannelsesinstitutioner er det eksploderet. Udviklingen har gjort, at vi har valgt at udskille afdelingen i et separat selskab, som kun beskæftiger sig med 3D print. Det hedder Best-3D Print, hvilket I kan se og høre meget mere om den 11. januar, når vi i samarbejde med Byens Netværk afholder et arrangement om netop 3D-print.

Byens Netværk er et rigtig godt sted, som på en uformel måde inspirerer og giver ny viden. Dette passer rigtig godt ind i den måde, vi er og arbejder på. Vi er efter start kun blevet positivt bekræftet i, at det var det helt rigtige valg.

Har du spørgsmål vedr. AV-løsninger eller 3D print, så skriv eller ring til Projektdirektør Carsten Kjær på tlf. 20 90 00 40
Du kan også læse mere på www.best-av.dk

E+N Arkitektur november 2024

footer image byens netværk