I 2011 åbnede Superkilen på Nørrebro.
Mere end 100 stykker byinventar, træer og planter fra cirka 60 forskellige nationaliteter udgør tilsammen det nye, centrale byrum, som snor sig fra Nørrebrogade til Tagensvej, langs cykelruten ved Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen.
Før forandringen var Superkileområdet bogstavelig talt en kile, der delte og splittede. Nu er byrummet en ”samler”. Det inviterer til aktivt udeliv. Til at mødes på tværs. Og til at gå på opdagelse i bydelen.
Superkilen har bidraget til at åbne Nørrebro mere op. Også for andre københavnere, besøgende og turister i hovedstaden. Flere suser for eksempel nu gennem Superkilen på cykel.
Internationalt har Superkilen også skabt positiv opmærksomhed – som et eksempel på, hvordan byrum og arkitektur kan bidrage til at skabe sammenhæng og positiv forandring. Senest modtog Realdania sammen med Københavns Kommune (som sammen med borgerne på Nørrebro står bag Superkilen) Aga Khan Award - en af de fornemste arkitekturpriser i den muslimske verden. Superkilen blev tildelt prisen for at fremme integration på tværs af etnicitet, religion og kultur i området på Nørrebro.
Urbaniseringen kræver nye svar
Superkilen og Nørrebro er et spejl på den store forandring, som vi oplever i byerne i disse år. Flere og flere vælger at bosætte sig her, og det bringer mange forandringer og udfordringer med sig. Ikke kun globalt er urbaniseringen krystalklar. Flere og flere megabyer vokser frem med tocifrede million-indbyggertal.
Også her til lands er der en bevægelse fra landområderne og ind til byerne – både til de store vækstcentre som København og Aarhus og til de mindre byer rundt om i landet, som folk flytter ind til fra oplandet. Fra vores analyser (blandt andet i kampagnen På Forkant) kan vi se, at det ikke kun er børnefamilierne, som flytter til byerne, så de for eksempel kan gøre brug af forskellige kommunale servicetilbud. Også seniorerne søger flere steder i landet fra landdistrikterne og ind til kommunernes centrale byer.
I Realdania er vi meget optaget af byernes forandring. Især er vi optaget af, hvordan vi gennem samarbejde og partnerskaber kan udvikle løsninger på de udfordringer, som forandringerne bringer med sig.
Hvordan kan vi i fællesskab understøtte de danske byers udvikling, så vi skaber byer, der ”hænger godt sammen” på alle parametre? For eksempel socialt, økonomisk og trafikalt.
Det er der ingen enkle svar eller vupti-løsninger på. Opgaverne er omfattende og komplekse. Netop derfor er der behov for, at vi går til dem i fællesskab. Vi tror på, at ”vi sammen kan meget mere, end vi kan hver for sig”. Vi tror på, at man ved at bringe alle gode kræfter sammen – og ved at løfte blikket og se ud over egne organisatoriske grænser og arbejde på tværs – i fællesskab kan bidrage med nye, bæredygtige løsninger.
Fra ghettoliste til mere robuste boligområder
For nylig tog vi sammen med Esbjerg, Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner og almene boligorganisationer i de tre kommuner hul på et ambitiøst og langstrakt samarbejde om sådan en svær udfordring.
Frem til 2020 gør vi en massiv indsats for at bidrage til at løfte de udsatte boligområder. Konkret ved at udvikle og realisere strategiske udviklingsplaner for boligområder i de tre kommuner. Det sker i tæt samarbejde med kommunerne, almene boligorganisationer og beboere. I øjeblikket er vi ved at lægge de organisatoriske rammer for arbejdet. Vi bringer 75 mio. kr. med ind i samarbejdet.
Gennem de seneste 30 år er der gjort en lang række indsatser i landets mest socialt udsatte boligområder, og der er skabt positive effekter en række steder i forhold til tryghed, sundhed og uddannelse. Men den helt store udfordring er at få ændret sammensætningen af beboere i området, så den bliver mere mangfoldig – og boligområdet mere robust. Der er stadig 25 boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste. Det drejer sig om i alt godt 60.000 mennesker.
Grænser og skel skal nedbrydes
Hvad er det så, vi med dette samarbejde vil gøre anderledes, end det har været gjort tidligere? Først og fremmest er det ambitionen at have et helhedsblik på problemet og arbejde med flere redskaber parallelt. Forskning viser nemlig, at hvis vi for alvor skal gøre en forskel for de udsatte boligområder, skal vi løfte blikket og bringe indsatserne op i et højere perspektiv end for eksempel isolerede fysiske forskønnelser.
Mere konkret og populært sagt er vores tilgang at medvirke til at bryde grænserne mellem boligområderne og byen omkring. At gøre boligområderne til mere attraktive bydele, som er i bedre balance, og hvor der er en bedre kobling til resten af byen. Det handler om at skabe tilbud, funktioner, opholdssteder og fysiske forbindelser, der inviterer byens øvrige beboere ind. I mange områder findes der ikke forbindelser mellem boligområdet og den øvrige by i dag. Der er heller ikke funktioner som butikker eller lægehuse, der trækker ikke-beboere ind i området.
Samtidig skal de fysiske løsninger kobles med andre områder, for eksempel beskæftigelsesindsats og samarbejder med erhvervsliv. De lokale skoler har også en central rolle i forhold til at skabe positiv udvikling i områderne, fordi de kan være løftestang for børn og unge. En god skole med en stærk faglig profil kan måske også tiltrække børn og familier fra andre områder af byen.
Sammenhæng og mangfoldighed
Det er et langt, fælles projekt, som vi har sat i søen. Vi håber, at de erfaringer, som vi får, også kan bruges af andre kommuner og boligområder. Og at den viden, som vi bygger op over de næste fem år, kan gøre en forskel i disse områder – og i sidste ende skabe bedre vilkår og udviklingsmuligheder for en lang række mennesker.
Vi håber, at vi på den måde kan være med til at skabe bedre sammenhæng i de områder af byerne, hvor der i dag er fysiske og mentale grænser til resten af byen omkring. Som med Superkilen skal byrum, stier og veje bidrage til at samle, fremfor at adskille. Disse fysiske rammer skal invitere til at opdage nye steder af byen og skabe passage gennem nye bydele.
Om der så falder arkitekturpriser af, som med Superkilen, må tiden vise.
