print logo

Ny idrætsby og stadion i Aarhus

Det rekreative område Kongelunden i Aarhus skal have en moderne og sammenhængende idrætsby med nye og opdaterede fysiske rammer for idrætten. Vi tager i Kongelunden og hører om vinderforslaget til et nyt atletikstadion og et nyt Sportens Hus og får en status på processen for det nye fodboldstadion.

Deltagerliste (opdateret 01.10)

Luk fuld beskrivelse

Kongelunden er det største sammenhængende storbynære, rekreative område i Danmark og dækker et areal på godt 200 hektar. Området rummer flere store idrætsfaciliteter og attraktioner, og idræt og bevægelse er også et pejlemærke i den udviklingsplan, der danner afsæt for Kongelundens fremtidige udvikling.

En vigtig del af Vision Kongelunden er opførelsen af et nyt fodboldstadion for enden af Stadion Allé og midt i skoven tegnet af Zaha Hadid Architects i samarbejde med Sweco Danmark og Tredje Natur. Derudover skal der bygges et nyt atletikanlæg og et Sportens Hus - en konkurrence, der netop er blevet afgjort med vinderkonsortiet Raundahl & Moesby, M. J. Eriksson samt AART Architects og Niras.

Med etablering af de tre projekter bindes Idrætsbyen i Kongelunden sammen, og der kommer et nyt flow mellem og offentlig adgang til områdets faciliteter for at synliggøre Idrætsbyens liv og aktiviteter.

Nyt atletikstadion og Sportens Hus

Det nye atletikstadion og Sportens Hus har været i udbud som totalentreprise med fire prækvalificerede teams, og vinderen af konkurrencen er et konsortium bestående af Raundahl & Moesby og M. J. Eriksson med teknisk og faglig støtte fra AART Architects og Niras. 

Det nye anlæg skal samle atletikkens discipliner med løbebane og kastegård samt tilhørende tribunefaciliteter og kommer til at erstatte eksisterende faciliteter. I bedømmelsen er der lagt vægt på projektets åbenhed og bæredygtige tiltag, der bl.a. indbefatter bevaring og ombygning af eksisterende byggeri og genbrug af beton fra andre projekter. Det nye atletikstadion får en tribune med plads til 1.500 tilskuere, og her bliver både stålkonstruktioner og sæder genbrugt fra det gamle fodboldstadion. 

Det nye Sportens Hus skal være et sted, hvor topatleter og talenter kan træne under topprofessionelle forhold med faciliteter som bl.a. styrketræning, cardio, kampsport, idrætsklinik, atletlounge, en moderne sportshal samt akademiboliger, som skal understøtte et komplet, dagligt træningsmiljø for eliteidrættens udøvere, og som også kan komme foreningslivet til gode. Det nye Sportens Hus bliver bygget sammen med den eksisterende arena. Arkitektonisk betegner bedømmelsesrapporten det nye Sportens Hus som en god komposition af røde facader med sammenhæng til de eksisterende bygninger og det samlede historiske kulturmiljø. Forslaget roses desuden for åbenhed mod omgivelser og gode forbindelser mellem ude og inde.

På arrangementet vil Lotte Pape fra Kongelundens Sekretariat fortælle om den samlede plan og give os en status på processen for det nye fodboldstadion. Vi skal også høre Anders Strange, partner og arkitekt i AART Arkitekter fortælle om vinderforslaget til det nye atletikstadion og Sportens Hus. Til sidst går vi en tur i området og ser, hvordan det tager sig ud på nuværende tidspunkt, hvor nedrivning og udboringer er i gang.

De nye anlæg skal efter planen stå færdige medio 2026.

Kreditering (rendering 1, 2 og 3): AART Architects.

Læs Udviklingsplan for Kongelunden

Bemærk at arrangementet også er åbent og gratis for ikke-medlemmer med faglig tilknytning til byggebranchen. 


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.



Program

  • 15:00 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:10 Kongelunden som idrætsby v/ Lotte Pape, Kommunikationsansvarlig, Kongelundens Sekretariat
  • 15:50 Præsentation af visionen for Sportens Hus og Nyt Atletikstadion v/ Anders Strange, partner og arkitekt i AART
  • 16:15 Rundvisning i området
  • 17:00 Netværk & forfriskninger
  • 17:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

01/10 2024 15:00 - 17:30

Adresse

Stadion Allé 70
8000 Aarhus C

Deltagerantal

30

Mødested

Kongelundens besøgscenter på 1. sal i Stadionhallerne

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, telefon: 23344601

Praktisk information

Dato og tid

01/10 2024 15:00 - 17:30

Adresse

Stadion Allé 70
8000 Aarhus C

Deltagerantal

30

Mødested

Kongelundens besøgscenter på 1. sal i Stadionhallerne

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, telefon: 23344601

footer image byens netværk