print logo

Kastellet - historier bag voldene

Kom med bag voldene og oplev det imponerende fæstningsværk, når vi tager på rundvisning og får de spændende historier om bygningerne og livet på Kastellet.

Deltagerliste (opdateret 22.10)

Arrangementet er lukket for tilmeldinger. Vil du på venteliste, så skriv en mail til Louise på lsh@byensnetvaerk.dk

Luk fuld beskrivelse

Kastellet i København er et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker. En fredelig grøn oase midt i en travl storby og samtidig et kulturhistorisk mindesmærke, museum, et rekreativt område og ikke mindst en yndet turistattraktion.

Vi ser nærmere på den 5-stjernede bydel bag voldene, når vi sammen med Major Bo Madsen fra Kastellets Venner tager på rundvisning og hører de levende fortællinger fra Kastellets historie. Se hvordan soldaterne boede i midten af 1700-tallet. Hvilke funktioner, byggematerialer og traditioner lå til grund for et minisamfund, der ved udefrakommende trusler kunne være stort set selvforsynende i op til tre år? Vi skal opleve de lavloftede boliger, Kastelskirken og Møllen - og ikke mindst Krudttårnet, der blev kendt som "Danmarks værste fængsel" i starten af 1800-tallet. Endelig skal vi se cellen, hvor Struense sad fængslet i 1772.

En by i byen
Den store kongelige bygherre kong Christian IV havde udformet en plan til en bedre befæstning af København, og i 1626 påbegyndte man anlægget, der ligger til grund for Kastellet. Da Christian IV døde i 1648 blev det i stedet hans søn, Frederik III (som også oprettede Livgarden), der realiserede fæstningsplanerne.

Kastellet er bygget af den hollandske fæstningsbygger Henrik Rüse i perioden 1662-1665. Kastellet blev oprindeligt kaldt "Citadellet Frederikshavn" efter kong Frederik III. Anlægsarbejdet var af enorme dimensioner, da arbejdet blev påbegyndt i 1662, men Kastellet blev alligevel anlagt på lidt mere end to år, hvor de første soldater marcherede ind den 28. oktober 1664. 

Med sine høje volde, fremskudte bastioner og to dybe voldgrave tjente Kastellet fortrinsvis som kaserne og var en vigtig del af hele Københavns forsvarsværker frem til midten af 1800-tallet.

I 1966 blev Kastellet fredet. Kastellet er beskyttet som fortidsminde efter Naturbeskyttelsesloven og er desuden fredet i henhold til Bygningsfredningsloven. Kastellet anvendes i dag som en militær kaserne og er en travl arbejdsplads for flere hundrede medarbejdere. Dele af udenværkerne er i dag forsvundet, men siden 1980’erne er foregået nogle ganske omfattende retableringer, så kernefæstningen nu igen er intakt med vand på alle sider.


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.

Fotokreditering:
VisitCopenhagen, Daniel Rasmussen
Byens Netværk, Kastellets Venner & Historiske Samling

Arrangementet er lukket for tilmeldinger. Vil du på venteliste, så skriv en mail til Louise på lsh@byensnetvaerk.dk



Program

  • 15:00 Vi samles ved Kastellet. Nærmere info om sted følger i reminder-mail.
  • 15:15 Guidet tur rundt på Kastellets område v. Major Bo Madsen
  • 17:00 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

27/11 2024 15:00 - 17:00

Adresse

Gl. Hovedvagt, Kastellet 1
2100 København Ø

Deltagerantal

25

Mødested

Vi mødes inde midt på Kastellet. Ved Flagstangen på den store plads.

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger, tlf. 22346629

Praktisk information

Dato og tid

27/11 2024 15:00 - 17:00

Adresse

Gl. Hovedvagt, Kastellet 1
2100 København Ø

Deltagerantal

25

Mødested

Vi mødes inde midt på Kastellet. Ved Flagstangen på den store plads.

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet Fibiger, tlf. 22346629

footer image byens netværk