print logo

Byvandring: Klimatilpasning på Frederiksberg


Frederiksberg skal være klimaby for fremtiden, og indsatsen skal gøre byen mere robust over for skybrud og store regnmængder, men også medvirke til at skabe et grønnere Frederiksberg.

Vi tager på byvandring på Frederiksberg og ser forskellige eksempler på klimatilpasningsprojekter og hører om Frederiksberg Kommunes erfaringer og læringer fra 10 år med skybrudshåndtering og klimatilpasning.

Deltagerliste (opdateret 26.04.2023)

Luk fuld beskrivelse


Som del af Frederiksbergstrategien skal Frederiksberg være en klimaby – nu og i fremtiden. I klimabyen for fremtiden er regnvand ikke bare noget, som skal ledes væk. Det er en værdifuld ressource til at gøre byen grønnere og mere klimarobust.

Målet om at gøre Frederiksberg robust overfor klimaforandringerne er et ambitiøst og langsigtet projekt, der udgør et af de største infrastrukturelle anlæg siden kloakeringen af byen tilbage i midten af 1800-tallet.

Frederiksberg kommune skal senest i 2036 have etableret et robust system, som kan håndtere både skybrud og hverdagsregn, og som fungerer i samspil med det eksisterende spildevandssystem. Derfor arbejdes der ud fra grundlæggende systemer: ét samlet regnvandssystem, øget afkobling af regnvand samt tilkoblingen til det eksisterende spildevandssystem. Alt sammen med henblik på at vand hurtigt og sikkert bliver håndteret uden at skade byen.

Det betyder, at der skal anlægges skybrudsprojekter, der tilsammen kan håndtere 254.000 m3 regnvand, og at en øget mængde af regn, der falder, skal være afkoblet kloaksystemet inden for en 30-årig periode.

Samtidig integreres klimatilpasning i kommunens øvrige planlægning, så løsningerne opfylder flere formål og tilføjer byen og borgerne merværdi. I et samarbejde mellem forvaltningerne arbejdes der bl.a. for, at alle renoveringsprojekter på f.eks. veje, skolegårde, parker m.v. indeholder regnvands- og skybrudshåndtering.

Tag med på en byvandring og bliv klogere på Frederiksberg Kommunes målsætninger og planer for klimatilpasning – herunder fokus på genbrug af infrastruktur – og se og hør om konkrete klimatilpasningsprojekter i Lindevangsparken, Lindevangskolen og P. G. Rams Allé.

P.G. Ramms Allé
Byrumsrenoveringen udført omkring P.G. Ramms Allé har bidraget til Frederiksbergs vision om at skabe en smuk, grøn og oplevelsesrig by i byen. Som en del af et større klimatilpasningssprojekt håndteres regnvand fra de nærliggende oplandsområder. Regnvandet opmagasineres lokalt inden det ledes videre til Lindevangskolens skolegård, som sidste destination inden det drosles til det eksisterende kloaksystem. De forskellige projekter indeholder varierede løsningsprincipper, som alle forbindes via et sammenhængende underjordisk regnvandssystem.

Lindevangsskolen
Lindevangskolens skolegård stod for en tiltrængt renovering, og det var nærliggende at indtænke en skybrudløsning under skolens store asfaltflader som en del af renoveringen. Lindevangsskolens skolegård blev dermed udformet med henblik på at skabe nye og bedre legeforhold i kombinationen med at skabe plads og volumen til skybrudsvandet fra det omkringliggende oplandsareal. Konceptet er to forsænkede arealer, der fungerer som hhv. legeplads og boldbane, omgivet af gennemgående betonmure med indbyggede siddetrapper. Under begge forsinkede arealer er der nedgravet to separate regnvandsmagasiner.

Lindevangsparken
Regnvandet fra området omkring parken kommer op i cirkel-bassinet med planter - det ligger på stien langs Grøften. I bassinet bliver vandet renset af et naturligt jordmedie - og løber så ned i Grøften, der løber langs vejen 'Ved Lindevangen'. Grøften er et regnbed med frugttræer, målepæle og hoppesten. Herefter løber vandet videre til Scenen midt på plænen, der er et underjordisk forsinkelsesbassin, hvor vandet kan nedsive. Og så kan scenen bruges til rulleskøjteløb, dans, teater, musik og meget mere. Sløjfen på Peter Bangs Vej er også blevet klimatilpasset med et kæmpe underjordisk forsinkelsesbassin. Pladsen har fået vandkunst og springvand, der er omkranset af en spiralformet siddemur - en sløjfe.

Læs mere om klimatilpasning i Frederikberg Kommune her

Renderinger fra Frederiksberg Kommune

Bemærk:

Rundtur og oplæg v/ Dorte Winkler Nilsson, Projektchef, skybrudsprojekter, Vej, Park og Miljø, Trafik og Byrum, By-, Kultur- og Miljøområdet, Frederiksberg Kommune.

Turen varer ca. 2 timer med start V.E. Gamborgs Vej og slutter på P.G. Rams Allé.

Arrangementet foregår udendørs, så vær påklædt efter vejret.



Program

  • 15:30 Velkommen v/ Byens Netværk. Vi mødes på V.E. Gamborgs Vej
  • 15:40 Rundtur og oplæg v/ Dorte Winkler Nilsson, Projektchef, skybrudsprojekter, Vej, Park og Miljø, Frederiksberg Kommune
  • 17:30 Turen slutter på P.G. Rams Allé

Praktisk information

Dato og tid

26/04 2023 15:30 - 17:30

Adresse

V.E. Gamborgs Vej 2
2000 Frederiksberg

Deltagerantal

30

Mødested

Turen starter på V.E. Gamborgs Vej ved nr. 2. Bemærk at turen slutter på P.G. Rams Allé

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

Praktisk information

Dato og tid

26/04 2023 15:30 - 17:30

Adresse

V.E. Gamborgs Vej 2
2000 Frederiksberg

Deltagerantal

30

Mødested

Turen starter på V.E. Gamborgs Vej ved nr. 2. Bemærk at turen slutter på P.G. Rams Allé

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

footer image byens netværk