print logo

Kampsportens Hus


Ved Nørrebro Station finder man Kampsportens Hus – et nyt centrum for foreningslivet og et helt unikt samlingssted for alle, der interesserer sig for kampsport.

Start morgenen med et kig ind i det anmelderroste byggeri, når vi får en rundvisning og bliver klogere på dets arkitektoniske greb og betydning for bydelen.

Deltagerliste (opdateret 14.04.2023)

 

Luk fuld beskrivelse


Kampsportens Hus er den første facilitet i København, der er dedikeret til kampsport. Ambitionen er, at det nye hus, der blev indviet i december, skal være et fyrtårn for kampsport og et samlingssted for lokalsamfundet med masser af plads til bevægelse, leg og samvær.

Bygningen – der ligger i krydset ved Lygten og Frederikssundsvej på den gamle Skodagrund – er tegnet af Entasis. Som en del af det arkitektoniske udtryk er huset indrettet, så det skal afspejle asiatiske traditioner inden for kampsport. Der er arbejdet med ro, dedikation og koncentration i kontrast til et omgivende bymiljø præget af livlig mangfoldighed.

I bygningen mødes japansk og nordisk æstetik med vægt på at understøtte fællesskab og invitere indenfor. De store glaspartier i facaden giver både ind- og udkig til det omkringliggende byrum, så aktiviteterne i salene er synlige for forbipasserende.

Hvor facaden er domineret af glas, er det indre domineret af en kerne i beton og i hele bygningens højde snor en in-situ støbt spindeltrappe sig, som leder ned til omklædningsrum og sauna i kælderen og op til kampsalene (dojos) på etagerne. I alt har Kampsportens Hus seks dojos, som er træningsfacilitet for tre foreninger, der dyrker thaiboksning, taekwondo, karate og brasiliansk Jiu-jitsu.

Udover kampsportsforeningerne bruges huset også af skoler og daginstitutioner i dagtimerne.

Vi ser og hører mere om det spændende og anmelderroste byggeri, når vi får en rundvisning med:

  • Ann Bech, Arkitekt og projektleder, Byggeri København, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune og
  • Torben Krogh Johansen, Leder af Kampsportens Hus, Bispebjerg Fritid og Idræt, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune.


”Kampsportens Hus ved Nørrebro Station i København er godt ramt. Huset er et kæmpe løft af kampsporten og et vellykket element i den mest sammensatte byarkitektur.” Karsten R.S. Ifversen, arkitekturredaktør, Politiken giver 5 ud af 6 hjerter i sin anmeldelse.

Holger Dahl, arkitekturredaktør, Berlingske giver også 5 ud af 6 stjerner i sin anmeldelse.


Fakta om Kampsportens Hus

Bygherre: Københavns Kommune

Arkitekt og landskab: Entasis

Totalentreprise: Einar Kornerup

Ingeniør: Henry Jensen

Størrelse: Indendørs areal på 3.000 m2 og et udendørs areal på 2.000 m2

Indviet december 2022

Projektet har en samlet anlægssum på 104,5 mio. kr., hvoraf Den A.P. Møllerske Støttefond har bidraget med 30 mio. kr., Lokale og Anlægsfonden med 10,2 mio. kr. og Nordea-fonden med 10 mio.kr. Københavns Kommune finansierer det resterende beløb og udgifter til husets drift.

Fotokreditering (billede 1): Laura Stamer

Bemærk: Det er ikke tilladt at færdes i huset med fodtøj.



Program

  • 08:30 Velkommen v / Byens Netværk
  • 08:40 Introduktion og rundvisning v/ Ann Bech, Byggeri København, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune og Torben Krogh Johansen, Leder af Kampsportens Hus, Bispebjerg Fritid og Idræt, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune
  • 09:40 Forfriskning & netværk
  • 10:00 Fortsat god dag

Praktisk information

Dato og tid

17/04 2023 08:30 - 10:00

Adresse

Frederikssundsvej 6
2400 København

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes ved indgangen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

Praktisk information

Dato og tid

17/04 2023 08:30 - 10:00

Adresse

Frederikssundsvej 6
2400 København

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes ved indgangen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

footer image byens netværk