print logo

Magt med ansvar - debat om kønsdiversitet i byggebranchen


”I Danmark har vi da ligestilling!”. ”Vi vælger altid efter den, der har de bedste kvalifikationer”. ”Vi får simpelthen ikke nogen kvindelige ansøgere.” ”Vi tog jo bare den bedste”. Har du hørt det før?

Kom og vær med når vi reflekterer over og diskuterer, hvordan vi får øget kønsdiversiteten både kulturelt og strukturelt i byggebranchen.

Deltagerliste (opdateret 09.03.22)

Luk fuld beskrivelse


Hvordan kan vi hver især og sammen øge kønsdiversiteten både kulturelt og strukturelt? På tværs af værdikæden, på uddannelsesinstitutionerne, i byggebranchen, på tegnestuerne, i virksomhederne, hos rådgiverne, fra bygherre og hos de udførende?

Dét er det overordnede spørgsmål, når en lang række organisationer og markante stemmer i byggebranchen markerer Kvindernes Internationale Kampdag tirsdag den 8. marts 2022 på Det Kongelige Akademi.

Programmet byder bl.a. på fem stærke fortællinger af kvinder fra forskellige dele af byggebranchen, der deler historier fra deres arbejdsliv, deres håb og drømme for branchens udvikling. Herudover skal vi tale om ”det vi ikke taler om” – om magt og kønsstrukturer, manglende diversitet i ledelsen og ejerkredsen hos virksomhederne og uddannelsesinstitutionernes ansvar for at skabe en kultur, hvor alle føler sig inkluderede. Og så skal vi diskutere byggepladskultur og arbejdsmiljø med bygherrer og entreprenører, og hvordan vi skaber et mere inkluderende arbejdsmiljø, der appellerer til alle.

Sidst men ikke mindst runder vi dagen af sammen med et ‘power panel’ bestående af indflydelsesrige kvinder – og mænd – der diskuterer, hvordan vi sammen og hver især kan skabe forandring og mere ligestilling i byggebranchen. Og husk - arrangementet er for alle - både mænd og kvinder!

Se video med stemning og sammendrag fra dagen:

Video: Lasse Wernblad


Dagens program:

13.00       
Velkomst og formål ved arrangørerne og moderator Anne Katrine Harders, civilingeniør og ph.d. i bæredygtig byudvikling samt programleder, DAC

13.30       
Stemmer fra byggebranchen: Fem stærke fortællinger fra kvinders liv i branchen

Fem kvinder fra forskellige dele af branchen indtager scenen med stærke personlige fortællinger fra deres arbejdsliv og deler deres håb og drømme for branchens udvikling.

Forestillingen er udviklet af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og afvikles af Hakon Elliot Mogensen fra ”Forvandlende Fortællinger”.

Kvinderne repræsenterer forskellige dele af branchen: håndværker, arkitekt, konstruktør, ingeniør og bygherre. Glæd dig til at blive inspireret og motiveret til at sætte diversitet i byggebranchen endnu højere på dagsordenen!

14.30
Pause

14.45
Breakout - vælg at deltage i én af følgende sessioner:

Breakout 1: Det vi IKKE taler om. Om magt og kønsstrukturer
Fokus på rådgivere og uddannelsesinstitutioners rolle

  • Status på undersøgelser og resultater
  • Paneldebat om fordeling af magt og indflydelse og hvad en skæv kønsfordeling betyder for kulturen og karrieremuligheder
    Deltagere i paneldebatten: Jakob Knudsen (dekan Arkitektskolen, Det Kongelige Akademi), Kristine Leth Juul (prorektor, Arkitektskolen Aarhus), Torkild Kleppe (arkitektstuderende, Det Kongelige Akademi), Studerende (Arkitektskolen Aarhus), Christine Bjerke (arkitekt MAA, underviser på Det Kongelige Akademi, initiativtager til Sexisme i arkitektbranchen og medlem af Arkitektforeningens Diversity & Equality Platform), Camilla Pugholm Lindgreen (rådgiver i NIRAS og medlem af Young Professionals styregruppe samt FRI’s forum for diversitet og ligestilling) og Tine Holmboe (CEO hos Dissing+Weitling)

Breakout 2: De 10 (Ud)Bud. Om lærlinge, diversitet, byggepladskultur og arbejdsmiljø
Fokus på bygherrers og entreprenørers rolle (Faciliteret af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og Bygherreforeningen)

  • Diversitet på tværs: Highlights fra rapporten “Vejen til øget kønsdiversitet i byggebranchen” og status på hvor branchen står nu v/ Christina Schultz, Sekretariatschef, Foreningen af Byggeriets Samfundsansvar
  • Krav i udbud som middel til at tiltrække flere kvindelige lærlinge og skabe en mere inkluderende kultur v/ Jonas Rønsholt Rasmussen, CSR-konsulent i Københavns Kommune
  • Et nyt ledelsesfokus på diversitet v/ Martin Skou Heidemann, adm. direktør i Skou Gruppen
  • Hvordan kommer vi videre og sætter konkrete mål? Diskussion med deltagerne

15.45
Pause

16.15
'Power panel' med feedback fra breakouts og diskussion

Du kan bl.a. møde:

  • Sophie Hæstorp Andersen, Overborgmester København (A)
  • Torben Möger, CEO, PensionDanmark
  • Lene Dammand Lund, rektor, Det Kongelige Akademi
  • Michael S. Larsen, adm. direktør, CG Jensen

Anbefalinger frem mod 8. marts 2023 og UIA2023 for Verdensmål 5 (Ligestilling mellem kønnene) modtages af Natalie Mossin, President of Congress for the World Congress in Copenhagen 2023

17.00
Vin og netværk


Organisationer bag arrangementet: Arkitektforeningen, Byens Netværk, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Forbundet Arkitekter og Designere - FAOD og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar - FBSA

Arrangementet er startet op på initiativ af bl.a. Lone Feifer (Director for Sustainable Buildings, Velux Group) og Camilla van Deurs (Stadsarkitekt i Københavns Kommune), der begge er medlem af FBSA’s Ambassadørkorps for diversitet, i samarbejde med frivillige fra Diversity & Equality Platform i Arkitektforeningen.




Praktisk information

Dato og tid

08/03 2022 13:00 - 17:00

Adresse

Det Kongelige Akademi, Philip de Langes Allé 10
1435 København K

Deltagerantal

200

Mødested

Auditorium 2

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette telefon: 23344601

Praktisk information

Dato og tid

08/03 2022 13:00 - 17:00

Adresse

Det Kongelige Akademi, Philip de Langes Allé 10
1435 København K

Deltagerantal

200

Mødested

Auditorium 2

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette telefon: 23344601

footer image byens netværk