Hvad er ESG? Hvordan implementerer vi ESG strategisk? Hvilke dilemmaer ser vi? Hvorfor skal vi investere i ESG? Og hvad betyder de nye EU-regulativer om ESG- rapportering for fremtidens byggebranche?
Det er nogle af de spørgsmål vi stiller, når vi sammen med Advokatfirmaet Poul Schmith og GK Denmark bliver klogere på ESG på denne online introduktion.
Deltagerliste (opdateret 17.02.22)
ESG står for Environmental (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) og er et værktøj, der kan bruges til arbejdet med ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift.
Det handler kort fortalt om at kunne synliggøre, hvorvidt en virksomhed bidrager til bæredygtig udvikling i samfundet. Derfor er ESG blevet et vigtigt strategisk parameter, når vi skal evaluere, styre, lede og udvikle vores virksomheder. Og ikke mindst gøre dem attraktive at investere i.
Vær med, når Line Berg Madsen, partner, Advokatfirmaet Poul Schmith og Jørgen Christensen, adm. direktør, GK Danmark introducerer os til ESG og fortæller om deres egne erfaringer med emnet, og hvad de oplever det betyder for vores branche. Begge har indgående kendskab til processer og betydninger dels i egen virksomhed og dels i verden omkring os.
Arrangementet er for alle jer, der vil vide mere om, hvordan vi kan arbejde strategisk og operationelt med ESG - både dig der allerede har gjort dig nogle erfaringer, og dig der ingen har endnu.
Bemærk at arrangementet afholdes online via Teams.
Byen vågner er en ny række arrangementer, hvor vi begynder dagen med et morgenfrisk blik på et aktuelt emne eller sted. Glæd dig til at få et boost af inspiration og faglige input sammen med dine netværkskollegaer.
Dato og tid
21/02 2022 08:30 - 09:45
Adresse
Online - på Teams. Link sendes på mail dagen før
Deltagerantal
100
Mødested
Teams
Kontakt
ngj@byensnetvaerk.dk
Nanna mobil: 28266304