Hvad er cirkulær økonomi? Hvilke nye tendenser og metoder ser vi? Hvad betyder cirkulær økonomi og omstilling for udviklingen af fremtidens byggebranche? Hvordan kan vi gøre vores virksomheder mere cirkulære? Og kan vi være bæredygtige uden at være cirkulære?
Det er nogle af de spørgsmål vi bliver klogere på, når Ditte Lysgaard Vind, founder, The Circular Way og Partnership Director, Lendager, og Martin Hedevang Andersen, landskabsarkitekt og founder, ORCA, introducerer os til cirkulær økonomi og udfolder emnet i egne erfaringer og cases med os.
Bemærk at arrangementet afholdes online via Teams.
Deltagerliste (opdateret 21.03.2022)
Ditte Lysgaard Vind giver os en introduktion til cirkulær økonomi og perspektiverer til, hvordan denne forståelse kan bruges til at reducere CO2 ækvivalenter og overskridelse af de planetære grænser. Ditte vil i sin præsentation kombinere sine praktiske erfaringer med metodikken The Circular Ways 4R’s (reduce, reuse, recycle & replace) fra hendes kommende bog Danish Design Heritage & Global Sustainability, Routledge 2022.
Martin Hedevang Andersen fortæller os, hvordan hans virksomhed ORCA (Realisation of Circular Landscape Architecture) er resultatet af mange års ambition om, og praktisk erfaring med, at kunne genanvende materialer til at udvikle langtidsholdbare og bæredygtige landskabsprojekter. I dag er den cirkulære tænkning bærende for både design, udtryk og drift i hans virksomhed, og Martin vil i sin præsentation illustrere, hvordan fremtidens cirkulære landskaber kan se ud.
Onlinearrangementet er for alle jer, der vil vide mere om, hvordan vi kan arbejde strategisk og operationelt med cirkulær økonomi - både dig der allerede har gjort dig nogle erfaringer, og dig der ingen har endnu.
Om Lendager
Om ORCA
Fotokreditering: The Circular Way (foto 1), Mikke Eye (foto 2), ORCA (foto 3 + 4)
Byen vågner er en række arrangementer, hvor vi begynder dagen med et morgenfriskt blik på et aktuelt emne eller sted. Glæd dig til at få et boost af inspiration og faglige input sammen med dine netværkskollegaer.
Dato og tid
21/03 2022 08:30 - 09:45
Adresse
Online - på Teams. Link sendes på mail før arrangementet
Deltagerantal
100
Mødested
Teams
Kontakt
ngj@byensnetvaerk.dk
Nanna mobil: 28266304