print logo

IrmaByen & Kaffetårnet


IrmaByen er Rødovres nye bykvarter, der indbyder til fællesskab og nye historier – med et navn, der holder liv i fortiden. Her finder man også det ikoniske og fredede Kaffetårn, der skal blive IrmaByens samlingspunkt. Vi tager på besøg i IrmaByen og hører mere om visionerne for udviklingen af både bydelen og Kaffetårnet.

Deltagerliste
Fotoreportage

Arrangementet er lukket for tilmelding. Hvis du ønsker at komme på venteliste, så send en e-mail til Shuki Foighel på sfo@byensnetvaerk.dk

Luk fuld beskrivelse

IrmaByen har taget navn efter dagligvarekædens gamle hovedkontor ved Korsdalsvej i Rødovre. Otte kilometer fra Rådhuspladsen i København og tæt på grønne omgivelser vil bydelen, når den er fuldt udbygget, have ca. 1.000 nye boliger og et samlet areal på 115.800 kvadratmeter.

Langt de fleste bydelens i alt 3.000 nye beboere er allerede flyttet ind i deres boliger, og her bor børnefamilier, singler og aktive ældre side om side i en varieret arkitektur med lejligheder, rækkehuse, townhouses, villaer og punkthuse. Fællesarealer i de forskellige kvarterer danner ramme om det sociale liv og fællesskab.

Bag udviklingen af IrmaByen, som påbegyndtes i 2015, står ELF Development, mens Gröning Arkitekter har kreeret byplanen og tegnet en stor del af områdets boliger. Vi tager på besøg i IrmaByen med både bygherre og arkitekt og hører mere om visionerne for udviklingen af både bydelen og særligt Kaffetårnet, der er IrmaByens vartegn.

IrmaByen er delt op i en sydlig og nordlig del. Midt i det hele ligger Kaffetårnet med en plads, der kiler sig ind mellem de to områder.

ELF Development købte det 38 meter høje Kaffetårn af Rødovre Kommune tilbage i 2015. Kaffetårnet er kendetegnet ved sin markante sydvendte glasfacade med den kæmpe urskive, som lyser op i mørket og kan ses langt væk. Etagerne har over fem meter til loftet og står lige nu rå, men planen er, at Kaffetårnets 1.991 kvadratmeter skal summe af liv og aktivitet, bl.a. som IrmaByens kulturelle samlingspunkt.

Kaffetårnet blev opført i 1968 og husede Irmakoncernens råkaffelager og kafferisteri. På fjerde sal eksperimenterede over-kafferi-mesteren med kvaliteten af Irmas fire forskellige kaffeblandinger og overvågede fremstillingsprocessen. Da COOP overtog Irma, ønskede de af komme af med Kaffetårnet, der stod tomt og ubrugt hen. Bygningen blev derfor solgt til Rødovre Kommune for 100 kr., så man slap for at rive den ned.

BEMÆRK

Den officielle adresse på IrmaByen er Korsdalsvej 103. Vi mødes foran Kaffetårnet, som ligger ved Kaffevej og med indkørsel fra Fjeldhammervej. Kommer du i bil er der parkering på Kaffevej med indkørsel fra Fjeldhammervej.



Vedr. corona

  • Vi tager selvfølgelig forbehold for på dagen aktuelle restriktioner og forhold omkring forsamling grundet corona
  • Vi medbringer håndsprit
  • Vi holder behørig afstand
  • Du skal ikke komme, hvis du føler dig syg


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.



Program

  • 16:00 Vi mødes foran Kaffetårnet. Velkomst v/ Byens Netværk
  • 16:10 Introduktion til IrmaByen v/ Michel Reumert Reffs, Teknisk direktør, ELF Development og Claus Gröning, direktør, arkitekt, Gröning Arkitekter
  • 16:40 En gåtur gennem bydelen
  • 17:20 Retur til Kaffetårnet som vi går op igennem
  • 17:50 Netværk og en forfriskning
  • 18:15 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

15/09 2020 16:00 - 18:15

Adresse

Korsdalsvej 103
2610 Rødovre

Deltagerantal

40

Mødested

BEMÆRK: Vi mødes foran Kaffetårnet. Der er indgang via Fjeldhammervej. Parkering findes på Kaffevej med indkørsel fra Fjeldhammervej.

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

Praktisk information

Dato og tid

15/09 2020 16:00 - 18:15

Adresse

Korsdalsvej 103
2610 Rødovre

Deltagerantal

40

Mødested

BEMÆRK: Vi mødes foran Kaffetårnet. Der er indgang via Fjeldhammervej. Parkering findes på Kaffevej med indkørsel fra Fjeldhammervej.

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

footer image byens netværk