print logo

Byens Saloner & Netværksbar: På den anden side

 

Er det lyset for enden af tunnelen eller de skarpe lygter fra et modkørende tog, vi ser, når vi spejder lidt ud i horisonten? Kom til Byens Saloner: På den anden side og nyd et glas vin og et gensyn med dit netværk, mens vi sammen vender vinklerne på vores fælles fremtid.

Deltagerliste
Fotoreportage

Luk fuld beskrivelse

Hvordan ser verden ud på den anden side af coronakrisen - og hvilke indsigter bærer vi med os, når vi igen skal bygge samfundet op? Byens Saloner har inviteret fire af branchens aktører til at dele ud af deres personlige betragtninger over den seneste tids indflydelse på vores hverdag og branche.

Med fokus på, hvad der kommer til at ske i kølvandet på corona, vil de fire inviterede paneldeltagere komme med hver deres bud på, hvad coronakrisen har lært os, og hvad vi kan tage med, når vi skal bygge samfundet op igen på den anden side af corona. Det skal blandt andet handle om balancen i vores byer, om fællesskaber, ghettostempler og genveje til grøn vækst, om hotelmarkedet og oplevelsesøkonomiens mulige genrejsning, og om at forsøge at tænke klogt, bæredygtigt og med ro på kompasset i en verden, der ikke er - og formentlig heller ikke bliver - helt som før.  

Glæd dig til at møde:

 
Pia Nielsen, direktør i boligselskabet fsb 


Søren Brøchner, direktør i Brøchner Hotelkæden


Birgitte Bundesen Svarre, direktør i Gehl Architects 


Torben Klitgaard, direktør i BLOXHUB

Efter salonen er der mulighed for at nyde gensynet med dit netværk over et glas vin og lidt sommerjazz i den hyggelige Materialgård. 


Vedr. corona

  • Vi tager selvfølgelig forbehold for på dagen aktuelle restriktioner og forhold omkring forsamling grundet corona
  • Vi medbringer håndsprit
  • Vi holder behørig afstand
  • Du skal ikke komme, hvis du føler dig syg


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.



Program

  • 15:00 Velkommen i Byens Saloner v. Lisbet Fibiger
  • 15:15 Samtaler og interviews med panelet
  • 16:15 Netværk og forfriskninger
  • 17:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

12/08 2020 15:00 - 17:30

Adresse

Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, indgang A4
København K

Deltagerantal

50

Mødested

Mødelokalet Los Angeles (i gården)

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
22346629

Praktisk information

Dato og tid

12/08 2020 15:00 - 17:30

Adresse

Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, indgang A4
København K

Deltagerantal

50

Mødested

Mødelokalet Los Angeles (i gården)

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
22346629

footer image byens netværk