print logo

Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus

Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er et nyt, kulturelt fyrtårn, som har kick-startet den byudvikling, der skal gøre bydelen Tingbjerg endnu mere attraktiv i de kommende år. Kom med på besøg, når Tingbjerg inviterer indenfor og COBEarkitekter fortæller om den nye bygning og hør samtidig om byudviklingen i Tingbjerg.

Deltagerliste
Fotoreportage
Præsentation: Status på byudviklingen i Tingbjerg v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura
 

Luk fuld beskrivelse


Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er udviklet i tæt samarbejde mellem Københavns Kommune og de to almene boligselskaber fsb og SAB samt beboere, foreninger og andre aktører i bydelen. Åbningen af Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus i oktober 2018, markerede en vigtig milepæl i byudviklingen af Tingbjerg, som de kommende år skal styrke områdets kvaliteter som en åben, grøn og aktiv bydel i København.

Den ikoniske bygning er tegnet af COBE og er både et bibliotek og et kulturelt mødested, og samtidig også en arkitektonisk attraktion og vartegn for bydelen - et signal om, at man ønsker at investere i høj kvalitet i et udsat boligområde.
Huset skal danne rammen om en lang række sociale og kulturelle aktiviteter i Tingbjerg, hvor et stærkt samarbejde med boligselskaberne i området giver gode muligheder for at arbejde med at inddrage borgerne i at skabe et spændende kulturtilbud til alle københavnere.

Kulturhusets moderne fortolkning af de gule teglsten er en reference til resten af Tingbjerg, som blev planlagt af arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen tilbage i 1950erne. Bydelen er i dag klassificeret som en bebyggelse med høj bevaringsværdi og er blevet et unikt værk i den danske arkitekturhistorie.

Fakta om Kulturhuset:

  • Tingbjerg Bibliotek\ Kulturhus er bygget og ejet af Københavns Kommune samt boligselskaberne fsb og SAB
  • Prisen for huset er i alt knap 58 mio. kr., heraf har A.P. Møller Fonden bidraget med seks mio. kr.
  • Huset på 1.450 m2, rummer bibliotek, mødelokaler, café, værksteder, et legerum til børn og en sal til koncerter og andre arrangementer
  • Arkitektfirmaet COBE er totalrådgiver på sagen og har tegnet huset med Søren Jensen som rådgivende ingeniør, mens KRAGH & BERGLUND står bag forpladsen, der er har modtaget prisen for årets brolægning 2018. Rune Fjord Studio står bag interiøret.
  • Bygning og forplads er opført i storentreprise af C.C. Brun Entreprise, Kemp & Lauritzen har stået for installationer og Juul & Nielsen for ind- og udvendig færdiggørelse.

Fakta om byudviklingen:

  • Byudviklingsstrategien for Tingbjerg-Husum blev vedtaget i Borgerrepræsentationen og boligorganisationerne i 2015.
  • Siden er den blevet fulgt op med et partnerskab mellem fsb, SAB og den private ejendomsudvikler NREP, der i oktober 2018 lancerede en fælles byudviklingsplan.
  • Byudviklingen omfatter foruden Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, en allerede påbegyndt omdannelse af hovedgaden Ruten, yderligere 1000 private boliger og  bedre og nye veje og stier.


Fotokreditering: Charlotte Brøndum​

Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.



 



Program

  • 17:00 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 17:15 Status på byudviklingen i Tingbjerg v/ Pia Nielsen, direktør for drift, byg og jura i fsb
  • 17:30 Præsentation og efterfølgende rundvisning i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus v/ Caroline Nagel, Project Director i COBE
  • 18:30 Netværk og forfriskning
  • 19:00 Arrangementet slutter

Praktisk information

Dato og tid

22/01 2019 17:00 - 19:00

Adresse

Skolesiden 4
2700 Brønshøj

Deltagerantal

50

Mødested

Vi mødes i salen i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, mobil: 23344601

Praktisk information

Dato og tid

22/01 2019 17:00 - 19:00

Adresse

Skolesiden 4
2700 Brønshøj

Deltagerantal

50

Mødested

Vi mødes i salen i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
Henriette Sofie Larsen, mobil: 23344601

footer image byens netværk