Østerport undergår for tiden en spektakulær forvandling, idet et nyt byggeri er ved at blive opført ved siden af Østerport Station på Oslo Plads 2. Projektet hedder Østerport II og er et moderne kontor- og flerbrugerhus med plads til både kontorer, butikker og restaurant. Tag med på besøg på projektet, som allerede nu deler vandene, og hør arkitektens fortælling om byggeriet.
På en af Københavns mest markante beliggenheder – ved siden af den ikoniske Østerport Station og den nye Metro – opføres Østerport II, som er et moderne kontor- og flerbrugerhus med innovativ arkitektur og indretning, hvor ca. 750 ansatte og et stort antal butikskunder vil få deres daglige gang, når bygningen står færdig. Projektet får tilsyneladende mange følelser frem, og har allerede nu fået meget medieomtale.
Husets idé er en arbejdsplads, der er indrettet, så dagligdagen afspejles for omgivelserne og i byrummet – og omvendt at omgivelsernes herlighedsværdi kommer alle til gode inde i huset i løbet af arbejdsdagen. Derfor er alle korridorer lagt ud til facaden og alle siddende arbejdsfunktioner trukket tilbage fra facaden.
Bygningen er gjort lavest mulig ud mod Oslo Plads og større ud mod baneterrænet, så skalaen passer til omgivelserne. Hele huset er moduleret med vandrette og lodrette proportioner som en klassisk by. Med det er tanken, at bebyggelsen vil fremstå nedtonet i forhold til områdets mange kulturhistoriske kvaliteter. Samtidig er ønsket dog også, at bygningen med sin nye etage orienteret mod Oslo Plads og Folke Bernadottes Allé vil styrke den bymæssige karakter.
NB: Det er et byggepladsbesøg og du skal selv skal medbringe sikkerhedssko og hjelm. Vi medbringer veste til alle.
Bygherre: Fokus Asset Management A/S
Arkitekt: KHR Arkitekter
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.
Dato og tid
30/04 2019 16:00 - 18:00
Adresse
Oslo Plads 2
2100 København
Deltagerantal
40
Mødested
Vi mødes foran Irma
Kontakt
mvs@byensnetvaerk.dk
Mathilde mobil: 23450221