KB Hallen er et ægte københavnerklenodie – både sportsligt, arkitektonisk og kulturelt. Kom med på byggepladsbesøg, når vi besøger byggeriet af den moderne version af hallen, som arkitektonisk vil videreføre en række væsentlige DNA-spor fra den gamle hal.
I 2012 blev KB Hallen på Frederiksberg skadet af en voldsom brand og stod ikke til at redde. Tidligere på året blev resterne af bygningen revet ned for at gøre plads til en ny hal.
Den gamle KB Hal genopføres nu i en ny og moderne fortolkning. Hallen skal anvendes til afholdelse af kulturelle og kommercielle arrangementer, og publikum vil fremover kunne opleve sportsbegivenheder i international klasse, høre koncerter med verdensstjerner og gå til messer, udstillinger eller andre events.
Byggeriet omfatter imponerende stål- og betonkonstruktioner, herunder store pladsstøbte strukturer med referencer, der giver associationer til den gamle hal.
Den nye version af KB Hallen er designet af Christensen & Co Arkitekter (CCO), i samarbejde med landskabsarkitekt Marianne Levinsen og Rambøll.
NB: Husk det er et byggepladsbesøg, og at du selv skal medbringe sikkerhedssko og hjelm. Vi har sikkerhedsveste med til alle.
Fotos: kb-hallen.dk
Renderinger: Christensen & Co.
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.
Dato og tid
15/08 2018 16:00 - 18:00
Adresse
K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg
Deltagerantal
40
Mødested
Vi mødes foran K.B. Hallen
Kontakt
mvs@byensnetvaerk.dk
Mathilde 23450221