Fotoreportage
Kom med på besøg i FN Byen og Marmorbyen som begge er en del af den kommende byudvikling på Marmormolen i Københavns Nordhavn.
Marmormolen skal omdannes fra lukket havneområde til et nyt, attraktivt og internationalt byområde med boliger, erhverv og prominente indbyggere som FN-Byen.
FN Byen
Vi begynder eftermiddagen med en rundvisning i FN Byen. Få et kig på pris-vindende arkitektur (med 3XN’s signatur-trappe i hjertet af bygningen) og på bygningens bæredygtige, grønne detaljer, som har givet FN Byen et platin LEED-certifikat.
FN Byen i København er med sine 1.200 ansatte - fordelt på ti forskellige FN-organisationer - verdens sjettestørste FN by blandt donorlande. Det danske udenrigsministerium og FN besluttede sammen at samle FN organisationerne i en »FN-by« på to campuser i Københavns Nordhavn.
FN Byen er blevet belønnet med EU-kommissionens Green Building Award for nye bygninger og LEEDS' platin-certifikat. Du kan læse meget mere om bygningens miljørigtige tiltag her.
Marmorbyen
Efter FN Byen tager vi på rundvisning i Marmorbyen. Her opfører Pensionsselskabet PenSam Liv, By & Havn og Nordkranen ca. 14.000 kvm. kvalitets lejeboliger svarende til 128 boliger. NCC Construction Danmark er valgt som totalentreprenør, og Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet boligerne.
Foruden boligerne, der bygges på en særlig boligø på Marmormolen med vand på tre sider, etableres cirka 600 parkeringspladser under boligøen, der både skal bruges til de mange ansatte i FN Byen og de kommende beboere og ansatte på Marmormolen.
Boligerne står færdige i sensommeren 2015 og bliver de første boliger i området.
Dato og tid
15/04 2015 14:00
Adresse
FN Byen, Marmorvej 51
2100 København Ø
Deltagerantal
30
Mødested
Husk billed-id. Vi mødes ved receptionen.
Kontakt
mvs@byensnetvaerk.dk
23450221