UMEUS (you, me, us) og Noli (Nordic Living) er boligkoncepter under NREP, der står bag byggeriet. I alt byder bygningen på 677 nye boliger fordelt på 519 studieboliger til studerende under konceptet UMEUS og 158 studiolejligheder under konceptet Noli, hvor nogle udlejes fuldt eller delvist møblerede.
Bygningskompleksets to dele er forbundet af en offentligt tilgængelig stueetage, som rummer funktioner, der skal bidrage til beboernes fællesskab, men også bylivet i området.
Fællesarealer inkluderer køkken og spiseområde, arbejdsområde, lounge, mødelokaler, film- og spillerum, vaskerum m.v. samt tagterrasse og gårdrum, som på sigt begrønnes.
Særlig karakteristisk for byggeriet er facaden, hvis udformning er inspireret af både bygningens indvendige funktioner og den omgivende bykontekst. Facadepladerne er i glaseret tegl, mens facaden også er beklædt med træ mod gårdrummet, hvor der også er altaner eller franske altaner.
De fremskudte karnapper designet til at trække mere dagslys ind i og give mere udkig fra de nordvendte lejligheder, ligesom de også øger følelsen af rummelighed. Under vinduerne er en rist i facaden til frisk luftindtag, som ledes gennem en bænk med et indbygget støjfilter.
Tag med, når vi får en rundvisning i (dele af) byggeriet ved arkitekt Sandra Fleischmann fra EFFEKT.
De første beboere flyttede ind i UMEUS i september 2024, mens Noli delen står færdig til indflytning i løbet af første kvartal 2025.
"En god funktionalistisk løsning ligger bag det mest attraktive aspekt i et nyt kæmpebyggeri med studieboliger og microliving.” Karsten R.S. Ifversen, Arkitekturredaktør på Politiken giver projektet 4 ud af 6 hjerter i sin anmeldelse 8. oktober 2024
Kilde: EFFEKT
Fotokreditering: Yulia Kozlova
Dato og tid
27/02 2025 09:00 - 10:30
Adresse
Åboulevard 57
1870 Frederiksberg
Deltagerantal
30
Kontakt
kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973