print logo

Renovering af Knud Højgaards Hus på Kultorvet

Den karakteristiske funkisbygning på Kultorvet har fået nyt liv efter en gennemgribende renovering og står i dag som et moderne, energioptimeret og fleksibelt flerbrugerhus. Vi ser Knud Højgaards Hus med MT Højgaard og Rambøll og hører om renoveringsprojektet.

Deltagerliste (opdateret 26.04)

 

Luk fuld beskrivelse

Knud Højgaards Hus ejes af Knud Højgaards Fond, der som bygherre har udviklet renoveringsprojektet i samarbejde med Københavns Kommune. Knud Højgaards Hus blev opført i årene 1955-57 og hed oprindeligt Biblioteksgården, da det i mange år husede Københavns Kommunes Hovedbibliotek. Sidenhen har bygningen huset Niels Brock Copenhagen Business College, og i 2021 startede renoveringsprojektet af de cirka 12.000 kvadratmeter.

Istandsættelsen af Knud Højgaards Hus er udført med respekt for den oprindelige funkisstil med en rå indretning med blandt andet fritstående søjler og synlig ventilation. Da bygningen blev opført, var det efter tidens standarder meget moderne. Blandt andet var de præfabrikeret chok-betonelementer, som bygningen er opført ved hjælp af, noget helt nyt. Efter at have været udsat for vind, vejr og forurening i godt 65 år var betonfacaden dog moden til en udskiftning. De daværende betonfacader er derfor fjernet og erstattet med en mere miljøvenlig sandstensfacade, og hele bygningen er blevet renset for tidligere tiders brug af diverse miljøskadelige materialer. Renoveringen har samtidig taget hensyn til gamle håndværksmæssige detaljer, bl.a. brug af bræddeforskalling, som er blevet bevaret.

Renoveringsopgaven bestod desuden i at føre bygningen frem til det, der kaldes ”white box” – et stort set færdigt byggeri, men hvor beslutningerne om den sidste indretning med fx endelig ruminddeling, farver på væggene og gulvbelægning overlades til de nye lejere. Det giver en høj grad af muligheder og fleksibilitet for lejerne, der på denne måde ikke er begrænset af arealernes funktionalitet.

I dag er der udlejningskontorer på etagerne samt detail i gadeplan.

Renoveringen af Knud Højgaards Hus er DGNB Sølv certificeret.

Knud Højgaards Hus er indstillet til Renoverprisen 2024.

Projektparter:

Bygherre: Knud Højgaards Fond

Projektet er udviklet i samarbejde med Københavns Kommune

Bygherrerådgiver: EMCON

Totalentreprenør: MT Højgaard Danmark (renoveringsprojekt samt lejemålsindretning)

Arkitekt: DesignGroup Architects A/S

Rådgivende ingeniør og arkitekt: Rambøll

Læs mere om projektet her 

Fra MT Højgaard Danmark deltager: Charlie Levin Trusbak, Henrik Thylkjær Hampen og Pia Dandanell.

Fra Rambøll deltager: Sussie Winther Larsen og Lasse Peter Otzen.
 

Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400 kr. ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os. Læs mere om vores forhold vedr. tilmelding her.



Program

  • 15:30 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:40 Introduktion til renoveringsprojektet v/ Charlie Levin Trusbak, projektchef, MT Højgaard Danmark
  • 16:00 Rundvisning i huset v/ Charlie Levin Trusbak og Henrik Thylkjær Hampen
  • 17:00 Netværk
  • 17:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

30/04 2024 15:30 - 17:30

Adresse

Kultorvet 2
1175 København K

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes foran bygningen på Kultorvet

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

Praktisk information

Dato og tid

30/04 2024 15:30 - 17:30

Adresse

Kultorvet 2
1175 København K

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes foran bygningen på Kultorvet

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck, tlf. 20841973

footer image byens netværk