Byen vågner med en samtale om det København, der kunne have været. I bogudgivelsen Drømmenes København tager Holger Dahl os med på en opdagelse gennem en række af byens store urealiserede arkitekturprojekter: Jørn Utzons svømmehal ved Peblingesøen, en mur af BIG-boliger langs Kløvermarken, Teaterfuglen på Kongens Nytorv og Theo Bjergs udbygning til Statens Museum for Kunst.
Vi møder Holger Dahl i Indre København og bliver klogere på alt det, der aldrig blev. Og som vi ikke en gang skænker en tanke. I Drømmenes København illustrerer Holger de ikke-byggede idéer og løsninger, der kunne have udviklet og forandret byen - måske til det bedre?
Deltagerliste (opdateret 01.05)
Den offentlige hukommelse er ubarmhjertigt kort, og sjældent skænker vi det ikke-byggede mange tanker. Men hvad med den by, der aldrig blev? Idéer, der kunne have forandret byen på godt og ondt. Nogle har vi lykkeligt undgået, mens andre på spektakulær vis udfordrer, hvad byen kunne have været i dag. Man kan spørge sig selv, hvilke kvaliteter og ambitioner denne ubyggede by havde og har. Valgte vi altid den rigtige løsning, eller er det hele bare sådan, det blev?
Glæd dig til at gå på opdagelse gennem drømmenes København med Holger Dahl. Vi starter med friskbrygget kaffe i kruset, mens Holger fortæller om baggrunden for bogen - og hvorfor det er interessant at huske på urealiserede arkitekturprojekter i vores byer?
Sammen med Holger bevæger os ud i byen for at tale om udvalgte lokationer og projekter, der optræder i bogen. Forestil dig, at det så helt anderledes ud. Vi passerer blandt andet forbi Dronningegården, Borgergade/Adelgade, havnefronten med kig til både Operaen, Utzons Langelinjepavillon og Henning Larsens musikhus.
Holger Dahl er uddannet arkitekt og er arkitekturredaktør på Berlingske, hvor han blandt andet skriver klummen ‘Københavnersnuden’.
Bogen Drømmenes København blev udgivet i november 2022 af forlaget Strandberg Publishing
Byen vågner er en række arrangementer, hvor vi begynder dagen med et morgenfriskt blik på et aktuelt emne eller sted. Glæd dig til at få et boost af inspiration og faglige input sammen med dine netværkskollegaer.
Billeder i topslider:
Billede nr. 2
Erick van Egeraats forslag til boligbyggeri på Krøyers Plads.
Kreditering: Design Erick van Egeraat
Billede nr. 3
Steven Holls forslag til bebyggelsen kaldet LM-projektet med bromellem Langeliniekajen og Marmormolen.
Kreditering: Courtesy Steven Holl Architects
Øvrige: Strandberg Publishing
Dato og tid
09/05 2023 08:30 - 10:30
Adresse
Dronningens Tværgade 52
1302 København
Deltagerantal
35
Mødested
studio x kitchen
Kontakt
ngj@byensnetvaerk.dk
Nanna Jardorf, tlf. 28266304