print logo

Udviklingsplan og borgerinddragelse på Frederiksberg Hospital


Frederiksberg Hospital lukker med udgangen af 2026 og hospitalsområdet skal omdannes til et helt nyt bykvarter, der bygger videre på de kvaliteter området allerede har.

Kom med, når vi besøger Frederiksberg Hospital og hører, hvordan udviklingen er oplevet set fra kommunens, de deltagende rådgiveres og borgernes perspektiv – og se syv ‘røntgenbilleder’, der i fremtidsbilleder viser hovedtrækkene i udviklingsplanen.  

Deltagerliste (opdateret 17.08)

Arrangementet er lukket for tilmeldinger. Vil du på venteliste så send en mail til Louise på lsh@byensnetvaerk.dk

Luk fuld beskrivelse


Frederiksberg Hospital skal være hele byens nye kvarter. Når området fra 2027 og frem omdannes, skal det ske ved at bygge videre på de kvaliteter området allerede har; de mange historiske bygninger og de store gamle træer.

Gro det nye af det gamle
Tre tværfaglige teams har gennem et parallelopdrag givet deres bud på en udviklingsplan (vundet af team EFFEKT), der opfylder visionen om at skabe et åbent, imødekommende, grønt og blandet bykvarter, som er for hele byen. Med plads til transformation og historiske bygninger, nye og varierede boligformer, grønne stræder og byrum, kulturliv og ro – nyt, der gror ud af det gamle.

Borgerne med
Byens borgere har været en vigtig del af udviklingen af Frederiksberg Hospital. Helt tilbage fra den indledende idé- og visionsudviklingsproces i 2018 har borgere, foreninger, aktører mv. på Frederiksberg været inviteret til at deltage og bidrage til udviklingen.

Sådan var det også under selve parallelopdraget, hvor et repræsentativt udvalgt borgerpanel var inviteret med og fulgte projektet indefra, og som sideløbende med bedømmelsesudvalget og forvaltningen kvalificerede og kommenterede på de tre rådgiverteams’ arbejder og afslutningsvis afleverede en række anbefalinger set fra et borgerperspektiv, som bedømmelsesudvalget fik overleveret som input til deres bedømmelsesproces.

Fremtidsvisionerne i ’røntgenbilleder’
Udviklingen af Frederiksberg Hospital når snart en milepæl, når den endelige udviklingsplan for området færdiggøres i løbet af 2023.

Tag med på en gåtur gennem det smukke hospitalsområde og hør om udviklingsplanen "Gro det nye af det gamle" og bliv klogere på processen for borgerinddragelse og inddragelsesmetoder.

Undervejs dykker vi ned i udviklingsplanen præsenteret med ’røntgenbilleder’ placeret syv forskellige steder på områder, der i fremtidsbilleder præsenterer de hovedtræk i den kommende udviklingsplan, der skal sætte rammerne for omdannelsen og ‘behandle’ området i overgangen fra hospitalsfunktioner til et helt nyt bykvarter.

Med på turen er byplanarkitekt Ragnhild Ladegård Nielsen og projektchef Thomas Reinwald Sørensen fra Frederiksberg Kommune, partner og bystrategisk rådgiver Søren Houen Schmidt fra Grandville samt en repræsentant fra borgerpanelet.


Se vinderforslaget ”Gro det nye af det gamle” fra team EFFEKT (Effekt, Arkitema, Cowi, Gemeinschaft og Creator Projects) her 

Se ‘fremtidsjournalen’ med hovedtrækkene i udviklingsplanen her 

Se borgerpanelets anbefalinger her 

Kilde: Frederiksberg Kommune

Arrangementet er lukket for tilmeldinger. Vil du på venteliste så send en mail til Louise på lsh@byensnetvaerk.dk



Program

  • 15:30 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:40 Introduktion v/ Søren Houen Schmidt, Partner, bystrategisk rådgiver, Grandville og byplanarkitekt Ragnhild Ladegård Nielsen og projektchef Thomas Reinwald Sørensen fra Frederiksberg Kommune
  • 16:00 Rundtur på hospitalsgrunden med nedslag i syv ’røntgenbilleder’
  • 17:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

21/08 2023 15:30 - 17:30

Adresse

Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes indenfor porten

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck tlf. 20841973

Praktisk information

Dato og tid

21/08 2023 15:30 - 17:30

Adresse

Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes indenfor porten

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja Beck tlf. 20841973

footer image byens netværk