Arkitektur, design, natur og holistisk tænkning kan i det rigtige sammenspil skabe rum og rammer, der både kan forebygge, behandle og uddanne. Med hjælp fra videnskaben tales der om at redefinere måden, som vi opfatter sygdom og sundhed på. Og dermed formuleres nye standarder og visioner for udviklingen af fremtidens sundheds- og forskningssteder.
Vi besøger det nye Steno Diabetes Center Copenhagen sammen med arkitektteamet bag det inspirerende og innovative projekt.
Hør Daniel Illum-Davis, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Stig Mikkelsen, partner og direktør hos Mikkelsen Arkitekter fortælle om bygningens visioner, brugerindragelse og de arkitektoniske greb, og Martin Hjerl, partner hos STED By og Landskab, fortælle om integreringen af de mange, flotte landskabsrum.
Steno Diabetes Center Copenhagen blev indviet i november 2021 og er i dag Nordeuropas største center for uddannelse, forskning og behandling af diabetes.
Deltagerliste (opdateret 19.09.22)
Undersøgelser viser, at traditionelle hospitalsmiljøer kan få selv raske patienter til at føle sig syge og svække dem fysisk og følelsesmæssigt. Undersøgelser viser også, at mennesker, der tilbringer tid i grønne områder, er mere tilbøjelige til at rapportere om et godt helbred. Derfor er Steno Diabetes Center Copenhagen designet i samarbejde med brugerne, så der er rig mulighed for både at nyde udsynet og opholde sig i grønne områder, samtidig med at det føles trygt og hjemligt. Centeret er designet i samarbejde med brugerne og inkorporerer varme materialer, strategiske flows og dagslys.
Bygningen er organiseret omkring en stor to-etagers have med seks mindre og frodige gårdhaver og en offentlig taghave - et biodiversitets-hub med en varieret vegetation, der giver et roligt og lærerigt rum. Indenfor i stueetagen er alle fælles- og venteområder gentænkt, så arkitekturen i sig selv fremmer en sund livsstil og konverterer ventetid til aktiv tid omkring temaerne kost, motion og uddannelse. De store glaspartier på facaderammen i eloxeret aluminium bryder grænsen mellem indendørs og udendørs. Varme trægulve og -lofter fungerer som primært interiørmateriale, da undersøgelser viser, at træinteriør reducerer stress.
Projektfakta:
Bygherre: Region Hovedstaden
Totalrådgiver: COWI A/S
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Mikkelsen Arkitekter
Landskabsarkitekt: STED By og Landskab
Areal: 18.200 m2
Fotokreditering: Rasmus Hjortshøj / COAST
Dato og tid
20/09 2022 16:00 - 18:00
Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 83
2730 Herlev
Deltagerantal
40
Mødested
Indgang Syd, Opgang 89, tæt ved parkeringshuset
Kontakt
hsl@byensnetvaerk.dk
23344601