print logo

Østre Landsret


Østre Landsret har skiftet sine historiske bygninger i indre København ud med en ny moderne og bæredygtig bygning i Nordhavn opført som et OPP-projekt. Vi ser Østre Landsret i sin nye arkitektoniske ramme og hører om behovet for en ny retsbygning og de opgaver, som Landsretten udfører.    

Deltagerliste (opdateret 17.08.2022)

Fotoreportage

Luk fuld beskrivelse

I 100 år har Østre Landsret haft til huse i Bredgade og Fredericiagade, men behovet for en mere tidssvarende, tilgængelig og funktionel bygning har betydet, at landsretten i februar flyttede ind i en nyopført bygning på Trælastholmen i Københavns Nordhavn tegnet af Henning Larsen.

Den nye Østre Landsret rummer i alt 16.000 m2 plus kælder og er fordelt over seks etager med i alt 20 retssale. Den største på 323 m2, de mindste på ca. 100 m2.

Bygningen er blevet opført som et såkaldt OPP-projekt (offentligt-privat partnerskab), hvilket indebærer, at projektering, anlæg, drift og vedligehold samles i én kontrakt med en privat leverandør, der varetager alle opgaver forbundet med projektet.

Østre Landsret er planlagt og opført bæredygtigt – både socialt, miljømæssigt og økonomisk – og er, som de øvrige byggerier på Trælastholmen, certificeret med DGNB Guld. 

Arkitektonisk har bygningen en karakterfuld og genkendelig facade, der skal signalere integritet og troværdighed. Det arkitektoniske udtryk refererer til magtens ikoniske bygninger i København, men i et opdateret udtryk gennem en nyfortolkning af søjler og brug af tegl.

Bygningens indre er designet med et flow, der sikrer, at dommere og domsmænd, vidner og anklagede ikke utilsigtet møder hinanden før i retssalen. Siddepladser, balkoner, gårdrum og udsigt over vand i kanaler og havn, giver plads til, at brugere af huset kan finde ro væk fra retssale. Der er arbejdet strategisk med dagslys i hele huset, og både dommerkontorerne, som ligger i husets øvre etager, og retssalene er eksponeret for naturligt lys.

Der er bygningsmæssigt integreret kunst fra tre kunstnere i den nye Østre Landsret, bl.a. har Jeppe Hein lavet et kunstværk til det store atrium.

Den nye retsbygning i Nordhavn blev taget i brug pr. 7. februar 2022.


Kilder: Danmarks DomstoleBygningsstyrelsen og Henning Larsen 

Fakta

Bestiller: Bygningsstyrelsen

Bestillerrådgiver: Sweco og Nord Architects

Kunde: Domstolsstyrelsen

Bruger: Østre Landsret

OPP-leverandør: Velliv

Entreprenør: A. Enggaard A/S

Arkitekt: Henning Larsen A/S

Ingeniør: Norconsult A/S


Renderinger: Henning Larsen



Program

  • 16:30 Velkomst v/ Byens Netværk
  • 16:40 Om Østre Landsret og behovet for en ny bygning v/ Nikolaj Aarø-Hansen, landsdommer i Østre Landsret
  • 16:50 Bygningens design og strukturering v/ Merete Alder, Lead Design Architect, Architect MAA, Henning Larsen
  • 17:05 Rundtur i dele af bygningen
  • 18:00 Netværk og forfriskning
  • 18:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

17/08 2022 16:30 - 18:30

Adresse

Østre Landsrets Plads 1
2150 Nordhavn

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes foran bygningen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

Praktisk information

Dato og tid

17/08 2022 16:30 - 18:30

Adresse

Østre Landsrets Plads 1
2150 Nordhavn

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes foran bygningen

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973

footer image byens netværk