LIFE Campus er Danmarks nye, store nationale læringscenter, hvor landets elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser kan gå på opdagelse i et naturvidenskabeligt univers. Det 5.400 m2 store læringscenter ligger tilbagetrukket og som en integreret del i landskabet og bidrager til et inspirerende undervisningsmiljø.
Vi besøger det inspirerende læringscenter, hvor arkitekterne bag projektet tager os med rundt og fortæller om projektet. Hør Thomas West Jensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter fortælle om bygningens visioner og Jacob Fischer, partner i LYTT Architecture fortælle om den omkringliggende natur og hvordan den understøtter bygningens aktiviteter. Derudover vil I høre fra husets egne brugere, hvor Lars Mørch, kommunikationskonsulent tager imod os.
Deltagerliste (opdateret 24.01.22)
Visionen bag LIFE Campus er at højne naturvidenskabelig dannelse, uddannelse og forskning i Danmark. Gennem naturfaglige undervisningsforløb, kan eleverne arbejde med virkelighedsnære problemstillinger.
Arkitekturen bag LIFE Campus er inspirereret af STEM (Science, Teknologi, Engineering og Matematik) med vision om, at bygningen skal manifestere samspillet mellem natur og naturvidenskaben.
Med en bredde på 40x40 cm, står 96 tonstunge egetræssøjle som en integreret del af bygningen i en struktur, der refererer til DNA-strenge og fibonaccistrukturer. Ved indgangen ophæver tyngdekraften visuelt de store søjler i en vifte, hvilket afføder en naturlig fascination blandt de besøgende. Det landskabelige udtryk for LIFE Campus er en sammenfletning mellem bygning og landskab, hvor overgangen mellem teglflade og græseng er flydende. Teglfladen danner ramme for et udendørs læringsrum, der består af fem betonplinter med forskellige funktioner udført i glat beton og et stiliseret vandløb, hvor sand, ler, klodser og sten udgør byggematerialer til at tæmme vandet i læring om energi og tyngdekraft.
Syd for vandløbet er der anlagt et pomet, der er en frugtplantage med gamle nordsjællandske æble- og pæresorter samt et arboret bestående af danske træsorter, der er plantet i den rækkefølge træerne indvandrede til Danmark. Det er ambitionen, at både arboret og pomet bliver brugt i undervisningen og til aktiviteter rettet mod de lokale borgere.
Indenfor har bygningen rå materialer, synlige rørføring samt en byggeteknik, der skaber en ærlig bygning, som ikke kun er designet til at facilitere læring – men til at være læring. I et enkelt, nordisk udtryk gemmer bygningen på et højteknologisk læringshjerte, der er et sanseligt teknologisk univers, der uddanner og inspirerer med skiftende rumlige oplevelser. Huset kan skabe fælles fascination i det store multirum Kolossalen og samtidig skabe nære og sanselige oplevelser i undervisningslaboratorierne.
Projektfakta:
Bygherre: LIFE Fonden og Novo Nordisk Fonden
Bygherrerådgiver: Rambøll
Ingeniør: COWI
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Landskabsarkitekt: LYTT Architecture
Areal: 5.400 m2
Indviet ved H.K.H. Kronprinsen: oktober 2021
Mere om Life Campus
Fotokreditering: Rasmus Hjortshøj / COAST Studio
Vedr. corona
No-show fee: Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.
Dato og tid
26/01 2022 15:30 - 17:30
Adresse
Biologiens Vej 5
2800 Kgs Lygby
Deltagerantal
40
Mødested
Det udendørs læringsrum
Kontakt
ngj@byensnetvaerk.dk
Nanna mobil: 28266304