Hvordan ser en arkitektskole ud, når den er tegnet af arkitekter til arkitekter? Det skal vi se, når vi besøger Aarhus’ nye arkitektskole, der er den første nytegnede arkitektskole, der nogensinde er blevet bygget i Danmark. Rektor Torben Nielsen og prorektor Kristine Leth Juul viser rundt og fortæller om stedets visioner og arkitektur.
Deltagerliste (opdateret 28.10.21)
Med en placering i det nye centrale udviklingsområde Godsbanen er den nye arkitektskole i Aarhus designet i en åben struktur, der indgår i dialog med sine omgivelser og sætter fokus på bygningens indre liv.
Visionen har været at skabe et kulturelt samlingspunkt - en ”arkitekturfabrik”, der med højt til loftet og store, værkstedslignende funktioner vil udgøre en robust og fleksibel ramme for de studerendes kreativitet. Vægge og paneler fremstår upolerede i grå nuancer og sikrer, at det - i tråd med Bauhaus-traditionen - er eleverne og deres projekter, der er i fokus.
Mens stueplanet er åbent og inviterende, er etagerne ovenover tilegnet administration, tegnesale, undervisnings- og forskningsarbejdspladser, hvor der skabes en mere privat zone for skolens studerende og ansatte. Vendt ud mod Godsbanen og den grønne kile er værkstederne og de forskningsrettede laboratorier – skabt som en uformel ramme, der skal understøtte dialogen mellem skolen og samfundet, studiemiljøet og byen.
Med sine 12.500 kvadratmeter består den nye arkitektskole af undervisnings-, forsknings- og værkstedsfaciliteter til ca. 600 studerende og mere end 100 ansatte. Byggeriet stod færdigt i sommeren 2021.
Tag med, når Byens Netværk besøger Aarhus Arkitektskole og får en rundvisning af arkitektskolens rektor Torben Nielsen og prorektor Kristine Leth Juul.
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Totalentreprenør: A. Enggaard A/S
Projektteam: Vargo Nielsen Palle, Rolvung og Brøndsted Arkitekter, ADEPT, Arkitema, SlothMøller, Nord Arkitekter, Steensen Varming, Tri-Consult, Signal Arkitekter
Fotos: Lisbet Fibiger, Byens Netværk
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.
Dato og tid
03/11 2021 15:00 - 17:00
Adresse
Exners Plads 7
8000 Aarhus C
Deltagerantal
40
Mødested
Vi mødes foran hovedindgangen
Kontakt
lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet 2234 6629