Udgivet d. 12. marts 2021
Se eller gense LIVE-streamingen af Byens Saloner: Nye blikke på byen, hvor vi har sat de to stadsarkitekter fra Aarhus og København - Anne Mette Boye og Camilla Friis-Richter van Deurs - stævne til en samtale om deres drømme og visioner for byudviklingen.
Hør stadsarkitekterne fortælle, hvad de mener er vigtigst i rollen som stadsarkitekt. Som nytiltrådt i Aarhus og med to års erfaring i København, hvilke nye blikke på byen kan de hver især byde ind med? Hvad vil de gerne huskes for, og hvad er deres visioner og drømme for arkitekturen og byudviklingen i hhv. Aarhus og København?
Byens Netværk og Arkitektforeningen præsenterer i samarbejde et indblik i maskinrummet hos landets stadsarkitekter.
Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, er moderator.