For nogle er det den forbudte kunst og byrummets uindbudte gæst. For andre er det udsmykning og ”talende vægge”. Få et online foredrag om graffiti og byrumskunst med billedkunstneren Thomas Pålsson og bliv klogere på graffitiens historie, forskellige stilarter og rolle i byrummet.
Bagefter kan du tage dine kolleger, venner, ægtefælle eller familie med ud og opleve gadekunsten på egen hånd på en byvandring rundt i København.
Deltagerliste (opdateret 07.04.21)
Thomas Pålsson giver med billedeksempler og anekdoter et indblik i den forbudte kunst, der fylder godt ud i de nederste kvadratmeter af stort set alle vores byrum.
Foredraget handler om graffiti i dens mange former, dens rolle i byen, de miljøer, der laver den, miljøernes interne dynamikker, de uskrevne love, forskellige stilretninger, discipliner og bevæggrunde samt graffitiens mere mondæne slægtning, den sanktionerede byrumskunst.
Bagefter kan du på egen hånd - eller i mindre grupper med kolleger, venner eller familie - gå ud i byen og se eksempler på Københavns gadekunst.
Thomas Pålsson er billedkunstner med baggrund inden for graffiti og gadekunst og arbejder i dag med bygningsintegreret kunst og tværfaglige byrums- og samskabelsesprojekter.
Dato og tid
07/04 2021 15:30 - 16:30
Adresse
Microsoft Teams - online event. Du modtager et link forud for mødet
Deltagerantal
100
Mødested
Hjemme hos dig selv
Kontakt
mvs@byensnetvaerk.dk
Mathilde mobil: 23450221