Ønsk dit netværk god jul og oplev ægte slotsstemning, når vi besøger Charlottenlund Slot og hører om stedets historie og restaurering frem mod dets nutidige funktion som kontorfællesskab og eventlokation. Samtidig møder vi en af de virksomheder, som har residens på slottet, og som gennem 150 år har leveret dørgreb og beslag til både danske slotte og luksushoteller.
Arrangementet er udsat
Nord for København finder man Charlottenlund Slot, der har fået sit navn efter prinsesse Charlotte Amalie, søster til Christian den VI, som startede byggeriet af slottet, der stod færdigt i 1733 opført i barokstil og tegnet af den danske arkitekt Johan Cornelius Krieger. I 1880-81 bliver det ombygget i fransk nyrenæssance og frem til 1926 var slottet kongelig sommerresidens og får herefter status af national kulturarv og bliver statsejet.
I 2017 overtog Charlottenlund Slot A/S slottet, som har været gennem en omfattende restaurering med respekt for stedets historie, så både moderne elementer og originale træk er bibeholdt i indretningen i dag, hvor slottet fungerer som kontorfællesskab og ramme om kulturelle og private begivenheder.
En af de virksomheder, der ”bor” på slottet, er Søe-Jensen & Co., der siden 1862 har produceret dørgreb og beslag samt specialopgaver til nogle af Danmarks mest ikoniske bygninger. Som en moderne gørtler-virksomhed har de en forkærlighed for de historiske greb, som stadig produceres efter de originale modeller den dag i dag. Præcis som for 150 år siden bliver produkterne fremstillet efter den gamle sandstøbningsteknik ved manuelle processer for at sikre den bedste kvalitet og det flotteste resultat. Søe-Jensen & Co. har bl.a. produceret mange af de oprindelige greb og beslag til Amalienborg Slot og i nyere tid til bl.a. Kokkedal Slot, Esrum Kloster, Hotel d’Angleterre, Tranekær Slot og det nye luksushotel Villa Copenhagen.
Vedr. corona
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.
Arrangementet er udsat
Dato og tid
10/12 2020 15:00 - 17:30
Adresse
Jægersborg Allé 1
2920 Charlottenlund
Deltagerantal
40
Mødested
Nærmere info følger
Kontakt
kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973