print logo

Aflyst - Guldhuset - Aarhus

BEMÆRK at arrangementet desværre er AFLYST

Vesterbro Torv i Aarhus får et gyldent skær, når et nyt arkitektonisk pejlemærke står færdigt. Tag med på byggepladsbesøg og hør om byggeriet, der skal beklædes med ”guld” og med sin organiske form vækker referencer til den spanske arkitekt Gaudí.

Deltagerliste (opdateret 15.06.2020)

Luk fuld beskrivelse

På hjørnet af Vesterbro Torv og Vester Allé i Aarhus midtby er en ny og opsigtsvækkende ejendom under opførelse.

Visionen er at skabe en bygning, der i skala og højde forbinder de eksisterende nabobygninger, så der skabes en sammensluttende effekt for hjørnet som helhed. Mest opsigtsvækkende bliver dog bygningens facade, som beklædes med alu-plader med "guld" belægning og vil fremstå med store vinduespartier og buede altaner, der for nogle vil vække reference til den spanske arkitekt Antoni Gaudís værker. Bygningen bærer navnet Tækker House men har også fået det meget sigende navn Guldhuset.  

Bygningen bliver på otte etager og 2.700 m2 med 31 boliger og erhverv i stueetagen. Alle lejligheder vil have altaner, ligesom der på taget vil være private og fælles tagterrasser. Bygningens trappe bliver placeret i baggården for at skabe rum til flere fri- og fælles arealer.

Byggeriet er delvist bygget ovenpå den eksisterende bygning på Vesterbro Torv 1, som huser SuperBrugsen, som dermed flytter med ind i det nye byggeri. Derudover er en bygning på Vester Allé 26 blevet revet ned. Byggeriet udføres med en insitu støbt kælder- og stueetage, mens de mellemste etager udføres i betonelementer og de øverste i stål.

På arrangementet tager byggeriets totalentreprenør Søren Jungersen fra JORTON os en tur med ind på byggepladsen, hvor han vil fortælle om den spændende men også udfordrende byggeproces. Vi får desuden selskab af byggeriets arkitekt Julien De Smedt, der vil give os et indblik i visionerne bag bygningens ikoniske design. Sammen giver de en rundvisning i bygningen, hvor vi blandt andet skal se en af de kommende lejligheder.

BEMÆRK: Det er et byggepladsbesøg og du skal selv medbringe sikkerhedssko og hjelm. Der er ikke adgang uden sikkerhedsudstyr.

 

FAKTA

Bygherre: Projektselskabet Vestgården ApS

Ingeniør og bygherrerådgiver: Tækker Rådgivende Ingeniører A/S

Arkitekt: JDS Architects

Totalentreprenør: JORTON A/S

Billedkreditering: JDS Architects​

 

Vedr. corona

  • Vi tager selvfølgelig forbehold for på dagen aktuelle restriktioner og forhold omkring forsamling grundet corona
  • Vi medbringer håndsprit
  • Vi holder behørig afstand
  • Du skal ikke komme, hvis du føler dig syg


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.



Program

  • 15:30 Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:45 Introduktion til byggeriet og bygningens design v. regionschef Søren Jungersen fra JORTON og arkitekt Julien De Smedt fra JDS Architects
  • 16:15 Fælles rundvisning på pladsen inkl. besøg i en af lejlighederne
  • 17:15 Forfriskninger og netværk
  • 17:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

18/06 2020 15:30 - 17:30

Adresse

Vesterbro Torv 1
8000 Aarhus C

Deltagerantal

30

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet mobil: 22 34 66 29

Praktisk information

Dato og tid

18/06 2020 15:30 - 17:30

Adresse

Vesterbro Torv 1
8000 Aarhus C

Deltagerantal

30

Kontakt

lfi@byensnetvaerk.dk
Lisbet mobil: 22 34 66 29

footer image byens netværk