Hvordan udvikler man en ny bydel midt i byen med plads til både grønne områder og høje tårne, fredede bygninger og moderne arkitektur, boliger og erhverv? Vi tager på besøg til Carlsberg Byen med projektchefen, der kender alle afkroge af den gamle bryggerigrund og de spændende historier bag og ser og hører om udviklingen, der stadig er i fuld gang.
Udviklingen af Carlsbergs historiske bryggerigrund er fortsat i fuld gang. Med Carlsberg Byen har København fået en ny bydel med høje tårnhuse, grønne haver, smalle gader og åbne pladser, som danner rammen om boliger, butikker, caféer, restauranter, kontorer og uddannelses- og kulturinstitutioner.
Mens nogle er moderne nybyggerier, er andre transformationer af fredede og bevaringsværdige industribygninger, der er med til at fortælle historien om Carlsberg Byens fortid. Og mens nye byggerier skyder op, må andre bygninger vige pladsen.
En af dem er det 88 meter høje tårn på Ny Carlsberg Vej opført fra 1962-1965 som silo til det tilstødende malteri. Da produktionen på Carlberg ophørte, blev de øverste etager af siloen (og det meste af malteriet) omdannet til kontorer hovedsæde for Carlsberg. Carlsberg-siloen, som den kaldes, var frem til 2017 Danmarks højeste kontorbygning, og med Carlsbergs lysende logo i toppen var (er) den et vartegn for området. Nedrivningen går i gang til sommer og skal gøre plads til et nyt højhus.
Vi tager på byvandring i Carlsberg Byen med Niels Nielsen, senior projektchef i Carlsberg Byen P/S, hvor vi skal høre nærmere om udviklingen af området med fokus på både de gamle bygninger og det nye bykvarter. På vores tur kommer vi blandt andet forbi Carlsberg-siloen (og måske kommer vi også op i den), nogle af de mange nye byggerier og byrum – både dem der allerede står der og dem, der er godt på vej, ligesom vi også skal høre om f.eks. klimatilpasning og kulturarv.
Bemærk, at vi ikke kan garantere, at vi kommer ind i Carlsberg-siloen pga. den pågående miljøsanering. Vi kommer heller ikke ind på byggepladserne eller i boligerne, men ser og hører om byggerierne udefra.
Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S udvikler i perioden 2012-2024 Carlsberg Byen på den gamle bryggerigrund, hvor det primære mål er at skabe et levende bykvarter. I alt vil 15 % af Carlsberg Byen bestå af fredede og bevaringsværdige bygninger, hvoraf de fleste transformeres, mens 50 % af den samlede by vil bestå af boliger og 35 % bliver til erhverv.
Vedr. parkering: Der er gode parkeringsmuligheder flere steder i Carlsberg Byen. Se oversigt her
Vi forbeholder os ret til at aflyse arrangementet med dags varsel grundet restriktioner relateret til coronavirus.
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.
Dato og tid
22/04 2020 16:00 - 18:00
Adresse
Ny Carlsberg Vej 100
Deltagerantal
30
Mødested
Vi mødes på Købkes Plads, der er pladsen foran Carlsberg-siloen
Kontakt
kbe@byensnetvaerk.dk
Katja mobil: 20841973